PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-lampe-forener-design-og-energibesparelse-11334

Ny lampe forener design og energibesparelse

Pressemeddelelse november 19, 2010 Hus og Have

Med nyheden ”Slope” forener Nordlux A/S smukt lampedesign med effektiv energibesparelse

M Slope 71723002 High end sort ledning

Med nyheden "Slope" forener Nordlux A/S – en af Skandinaviens førende virksomheder inden for design, udvikling, produktion og salg af inden- og udendørs belysning – det smukke lampedesign med effektiv energibesparelse.

"Slope", der findes i tre individuelle former og størrelser, er designet af Bønnelycke mDD. Henrik Bønnelycke siger om samspillet mellem design og energibesparelse:

- Vi opfatter i høj grad lyskilden som en del af lampens samlede design. Det er baggrunden for valget af en lavenergipære udviklet specielt til formålet, hvor den store kugleformede lyskilde er synlig og spiller smukt sammen med lampen. I mange lamper bliver pæren gemt væk, men her har vi valgt at fremhæve den, så den supplerer helhedsindtrykket af lampen.

Zapp-pæren, der understøtter Nordlux’ beslutning om, at der fra denne sæson udelukkende designes lamper, der er velegnede til lavenergipærer, holder otte gange så lang tid som en ordinær pære. Og ikke mindre væsentligt: Den bruger kun en tredjedel strøm sammenlignet med sædvanlige pærer.

"Slope" er et håndgribeligt resultat af at Nordlux igennem en årrække har haft et frugtbart samarbejde med anerkendte danske designere.

- I dag bliver hovedparten af vores lamper udviklet af denne kreds af designere. Dermed er vi stærkt medvirkende til at bringe designede lamper ud til byggemarkederne, og vi kan glæde os over, at det er faldet i rigtig god jord. Det gælder også for "Slope", som afgjort taler til kundernes smag, fortæller Nordlux’ administrerende direktør, Peter Terkelsen. 

"Slope" er kendetegnet ved et lille lysudslip omkring tekstilledningen i lampens top, hvor den indvendige flades farve er ført igennem til den udvendige flade.

- Med den matsorte yderside og den kontrastfarvede inderside kan "Slope" give mindelser om krenitskålen fra 1950’erne. I lighed med denne designklassiker er der tale om en enkel og funktionel brugsgenstand med en markant farvekontrast, der understreger den elegante form, enkelheden og samspillet mellem det ydre og det indre, siger Henrik Bønnelycke.

Kontakter


Emner


Hus og Have