PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-kogebog-bacon-%C3%A5rets-julehit-en-gave-til-baconelskere-14583

Ny Kogebog »BACON« - årets julehit - en gave til baconelskere

Pressemeddelelse november 22, 2012 Mad & Vin

Kogebogsmagerne fra d3.dk har produceret kogebogen »BACON« i anledning af TULIPS 125 års jubilæum, men det er sådan set ikke så vigtigt. Langt vigtigere er det, at bacon smager rasende godt, og mange af retterne kan laves uden at gå fra hus og hjem eller direkte på kokkeskole.

BACON forside 150 1


Troede du, at bacon blot er en spise, der hører til ved siden af spejlægget eller som fast inventar i enhver anstændig Club Sandwich? Troede du, at bacon kun var til det jævne og ikke formår at blande sig med varieret kost?

I så fald må du tilbage til stegepanden, men læs lige denne bog først. For bacons muligheder overgår med længder dens umuligheder. Faktisk i en sådan grad, at det var væsentlig nemmere, at finde på til bogen, end det var at begrænse den.

Anledningen for bogen er, at Tulip fylder år, men det er sådan set ikke så vigtigt. Langt vigtigere er det, at bacon smager rasende godt, og mange af retterne kan laves uden at gå fra hus og hjem eller direkte på kokkeskole.

Vidste du at bacon er en eminent kilde til at opnå umami, tidens mest omtalte smagsbegreb.
Bacon er en ingrediens, der formår at begejstre vidt og bredt, og som sådan er det en meget mere raffineret og nuanceret spise, end dens omdømme måske lader os vide.
Denne bog råder bod på bacon. Den sætter ting i relief, lad være at spise for meget.
Men regn med, at du får lyst.
 
Bogen indeholder en lang række lækre, spændende opskrifter med bacon inspireret fra flere lande.

Brunch, sandwich, burgere, pasta, pizza, risotto, salater, tærter, pies, snacks, supper, snacks, forretter, hovedretter, grill, picnic, brød og kager.
»BACON« byder på italienske, franske, tyske, russiske, engelske, amerikanske, svenske og danske klassikere - et must, når det gælder bacon.


Fakta

Kogebogen »BACON«,
af d3.dk, kogebogsmagerne
Forlag: d3.dk
ISBN 978-87-90816-05-6
193 sider, indbundet
28 november 2012
Kr. 249,-
Kan købes hos http://d3shop.dk/
eller bestilles hos boghandlere



Opskrifter fra »BACON«

Risotto med spinat & bacon

4 portioner

 
BACON:
300 g bacontern
olie
køkkenrulle
 
RISOTTO:
2 løg
4 fed hvidløg
 
1 1/2 liter bouillon
 
bacon stegefedt
400 g risottoris
4 dl hvidvin
 
200 g spinatspireblade
200 g friskreven parmesanost
salt
friskkværnet peber
 
bredbladet persille
skiver af brød
 

1. BACON:
Steg bacontern sprøde på en meget varm pande i lidt olie.
Afdryp de stegte bacontern på et stykke køkkenrulle.
Hæld stegefedtet fra i en skål.
Tør panden af med køkkenrulle.
 
2. RISOTTO:
Pil og hak løg og hvidløg.
 
3. Hav bouillon parat.
 
4. Hæld stegefedtet tilbage på panden.
Svits risottoris gyldne i stegefedtet.
 
5. Tilsæt hvidvin, og lad hvidvinen blande sig med risene og fordampe
Tilsæt de stegte baconstykker.
Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, og lad risene simre til bouillonen er kogt ind.
 
6. Skyl spinaten og slyng den tør.
 
7. Vend spinat og friskrevet parmesan i risottoen og lad den falde sammen.
Smag til med salt og friskkværnet peber.
 
8. SERVERING:
Anret risottoen, drys med persille og server med brød.  


Pennette alla boscaiolia
 
Svampe i form af champignoner er en smagsgivende og sublim råvare sammen med bacon og pasta.
Kombinationen med tomater, hvidløg, oliven og parmesanost giver mange smagsindtryk og smelter sammen til en helhed. Retten kan varieres med mere eller mindre af de valgte råvarer, og man kan skabe sin egen
favoritkombination.
 
 
4 portioner
 
PASTA:
375 g pasta, penne
salt
 
BACON:
300 g bacontern
olivenolie
køkkenrulle
 
4 fed hvidløg
1/2 løg
350 g champignoner
4 tomater
bredbladet persille
1 spsk. olivenolie
 
salt
friskkværnet peber
 
16 oliven
friskrevet parmesan
 
PYNT:
bredbladet persille
 
 
1. PASTA:
Kom pastaen i en gryde med kogende vand tilsat salt og kog den al dente
(bidefast).
Skyl pastaen i koldt vand (så kogningen stopper), og lad pastaen dryppe af i
et dørslag eller en sigte.
 
2. BACON:
Steg bacontern sprøde på en meget varm pande i lidt olie.
Afdryp de stegte bacontern på et stykke køkkenrulle.
 
3. PENNETTE ALLA BOSCAIOLA:
Pil og finhak hvidløg.
Pil og hak løg.
Rens champignoner og skær dem i skiver.
Skyl og skær tomat i skiver.
 
Hak persille (gem blade til drys).
 
4. Svits finthakket hvidløg og hakket løg i olivenolie.
Tilsæt champignonskiver og svits.
Tilsæt tomatskiver.
Drys med hakket persille.
Drys med salt og kværn med peber.
Svits grøntsagerne (de skal stadig være faste).
 
5. Tilsæt bacontern og vend dem i blandingen.
Drys med oliven.
 
6. SERVERING:
Anret pastaen på en tallerken og arranger bacon-grøntsagsblandingen ovenpå.
Drys med friskrevet parmesan, persilleblade og server.

Kontakter


Emner


Mad & Vin