PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-kampagne-for-ren-forebyggelse-11068

Ny kampagne for ren forebyggelse

Pressemeddelelse september 17, 2010 Samfund

Bedre hygiejne er målet med Hygiejneugen 2010 – en kampagneuge med fokus på Rene hænder og Ting vi rører ved. Potentialet er mia. af kroner og hundredetusindvis af sygedage.

Hygiejneugelogo

Uge 38 – eller 20.-24. september – afholder Rådet for Bedre Hygiejne kampagnen Hygiejneugen 2010. Hensigten er klar; bedre sundhed.

”Hygiejneugen viste allerede sidste år, at mange gerne vil vide mere om hygiejne, hvis man blot fokuserer på deres dagligdag og giver dem nogle enkle tips til at komme videre,” fortæller Susanne Knøchel, formand for Rådet for Bedre Hygiejne.

En god hygiejne for hænder og ting vi rører ved kan ifølge nye beregninger spare samfundet for op til 10 mia. kr. i færre sygedage – ganske enkelt fordi almindelige infektionssygdomme fylder så meget i hverdagen. Den megen fokus på var derfor ikke blot effektiv overfor svineinfluenza, men også en række andre sygdomme. Men det skal man jo mindes om, mener Rådet for Bedre Hygiejne.

Et bredt program
Hygiejneugen kommer dog ikke blot til at bestå af konkurrencer og kåringer. Rådet arrangerer dels en kampagne via en lang række af landets kommuner, ligesom mange af Rådets andre medlemmer planlægger lokale aktiviteter.

”Hygiejneugen er i høj grad ment som en platform og en støtte for lokale initiativer, for den bedste måde man kan få budskabet ud er gennem den personlige dialog” siger projektleder Lars Münter, der peger på, at man på hygiejneugen.dk også finder flere gratis materialer til opmærksomhed og oplysning lokalt.

En række prominente danskere - politikere og fagpersoner - har også støttet Hygiejneugen 2010 som ambassadører gennem videoer på hygiejneugen.dk, YouTube og Facebook. "Vi er mere end glade for deres støtte, for det viser på mange forskellige planer, hvor spændende og vedkommende hygiejne i virkeligheden er for de fleste danskere," siger Lars Münter.

I løbet af ugen kåres også Årets Hygiejnevirksomhed som skal sætte positivt fokus på de initiativer for bedre sundhed, som mange jo arbejder hårdt med i hverdagen.

------------------------------
Om Hygiejneugen
For yderligere oplysninger, henvisning til yderligere kommentarer eller tal og fakta, kontakt Rådets projektleder, Lars Münter på 6126 2621.

Hygiejneugen 2010 sponseres bl.a. af desinfektionsproduktet Dettol, sygdoms- og sundhedsrådgiveren MedHelp samt vaskerivirksomheden De Forenede Dampvaskerier.

Læs mere om Rådets program, regler for konkurrence, nominerede, ambassadører, sponsorer o.l. på www.hygiejneugen.dk

Kontakter


Lars Münter

Sekretariatschef
Rådet for Bedre Hygiejne
munte************ Vis...
+4561****** Vis...

Emner


Samfund