PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-k%C3%A6mpeovn-fra-scholt%C3%A8s-70-liter-i-samme-indbygningsm%C3%A5l-10449

Ny kæmpeovn fra Scholtès – 70 liter i samme indbygningsmål

Pressemeddelelse juni 24, 2010 Hus og Have

Scholtès nye ovn har en rumdeler, som gør det muligt at tilberede to retter på samme tid i samme ovn. Den praktiske ovn er tilmed energibesparende, da pladsen i ovnen udnyttes fuldt ud.

Kapacitet er nøgleordet til at forstå den nye ovn fra Scholtès. Ovnen, der kan tilberede mad ved to forskellige temperaturer på samme tid. Det velkendte problem med at tilberede to retter, der skal have vidt forskellige temperaturer i ovnen, men serveres samtidig, er hermed løst. En rumdeler deler ovnen i to, samt holder duftene adskilt, så retterne ikke kommer til at smage af hinanden.   

Big Capacity ovnen er således ganske enkelt en problemløser. Og så er den 12 liter større end en traditionel ovn, hvilket fx gør forberedelsen af julemiddagen noget nemmere. For i Big Capacity er der nu både plads til juleanden og flæskestegen…

Spar energi og rengøring
Scholtès investerer mange kræfter i at udvikle energibe-sparende produkter, som kan godkendes af selv de mest kræsne forbrugere, og med Big Capacity ovnen er det lykkedes til fulde.   

Rumdeleren deler ovnen i to forskellige størrelser, hvilket gør det muligt at udnytte pladsen i ovnen fuldt ud. Det vil heller ikke være nødvendigt at spilde energi på at regulere graderne mellem retterne. Samtidigt vil ovnen totalt set være tændt i kortere tid, end hvis den ene ret afløste den anden. Med andre ord er der tale om en energibespa-rende ovn. Fx behøver man ikke at tænde en hel ovn for at varme krydderbollerne søndag morgen, da man bare kan benytte den mindste del af ovnen, som varmes op til 200 grader på blot 4 min.

Tidløst design
Design er en mærkesag for Scholtès, og Big Capacity kommer derfor i to versioner: En i rustfrit stål og en i glas. Begge versioner er tidløse og har et rent eksklusivt look, kombineret med et professionelt udtryk. Betjeningen af ovnen er enkelt og brugervenligt på trods af, at ovnen har mange avancerede funktioner.  

Om Big Capacity
Ovnen Big Capacity, rummer 70 liter, og har standard målene for indbyggede ovne (60 cm.).

Ovnen har plads til fire plader, og rumdeleren gør det muligt at dele ovnen i to rum, det ene på 20 liter og det andet på 50 liter. I begge dele af ovnen kan temperaturen reguleres fra 30 til 300 grader. Forskellen på de to rum kan være helt op til 100 grader. Ovnen er nem at rengøre både udvendig og indvendig.  

Yderligere oplysninger fås hos Scholtés, Korskildeeng 6, 2670 Greve. Tlf. 4342 0010 eller www.scholtes.dk.

billedtekster:

Scholtès ovnen kan tilberede mad ved to forskellige temperaturer, på samme tid.
Rumdeleren holder duftene adskilt, så retterne ikke kommer til at smage af hinanden.  

Emner


Hus og Have