PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-intelligent-gulvvarme-med-h%C3%B8jeste-komfort-i-klassisk-nordsj%C3%A6lland-villa-26244
ad

Ny intelligent gulvvarme med højeste komfort i klassisk Nordsjælland-villa

Pressemeddelelse april 3, 2020 Uponor vvs Uponor Gulvvarmesystem Gulvvarme Vvs installationer VVS-entrepriser Vvs montør HVAC

Smatrix Pulse har app-styring af indeklimaet på de over 500 m2, hvor en totalrenovering, der, udover gulvvarmesystem, også omfatter alle brugsvandsinstallationer, nu er helt korrosionsfrie.

Varmefordelingspladerne til Tignum 17 søger for at slangerne lægges korrekt

Der skal en helt særlig håndværksmæssig indsats til, når en palælignende villa på mellem 500 og 600 m2 fra 1882 skal totalrenoveres – blandt andet med udskiftning af samtlige installationer til varme, brugsvand og naturgas.

– Bygherre går ikke på kompromis med sit ønske om at bringe villaen tilbage til sit oprindelige udseende, fortæller direktør Bo Nørring Nielsen fra Brdr. Jensen VVS, der udfører såvel det udvendige som det indvendige arbejde for NHH-Service A/S, som har hovedentreprisen.

– Projektet er spændende, selv om vi hele tiden oplever udfordringer på grund af bygningens alder og konstruktion. Vi vil jo gerne vise, hvad vi kan og levere kvalitet helt ned i detaljen.

Nye installationer i klassiske rammer
Brdr. Jensens første opgave på villaen var et komplet nyt skifertag med kobberinddækninger – et af den 100 år gamle virksomheds specialer. Nu er stilladset kommet ned, og det indvendige arbejde er gået i gang. Her er gulvvarmekonstruktionen Tignum 17 fra Uponor valgt til alle etager, undtagen den nederste. Der skal udlægges over 2,7 km varmeslanger til etablering af 34 varmezoner mod normalt 8:

– Kontrolsystemet til styring af gulvvarmen er det nye Smatrix Pulse fra Uponor. Systemet er intelligent styret og indregulerer sig selv. Det er en vigtig fordel, og samtidig er rumfølerne små og elegante, så de passer godt til ejendommens stil, forklarer Bo Nielsen.

– Selve installationen er enkel og sker efter et modulopbygget system, hvor en app guider vores montører trin-for-trin, blandt andet med en instruktionsvideo.

App-styring af indeklimaet
Fordelen ved Uponor Smatrix Pulse er, at systemet regulerer varmemængden såvel dynamisk som automatisk. Samtidig kan indeklimaet styres fra en smartphone, uanset hvor brugeren befinder sig. Anlægget kan også stemmestyres og integreres med andre Smart Home enheder i boligen.

– Resultatet er en brugeroplevelse med fuld kontrol fra hvor som helst, så man altid er sikker på at komme hjem til en bolig med behagelige temperaturer, fortæller konsulent Kim Henckel fra Uponor VVS. – For med app’en er det let at styre temperaturen i alle rum. Man kan oprette komfortzoner og spare energi ved at vælge Eco-indstillingen, når man ikke er hjemme.

Disse fordele betyder, at Smatrix Pulse kan give energibesparelser på op til 20% – og komforten øges uden manuel indregulering. Den sker 100% automatisk med 25% hurtigere reaktionstid.

Renovering i stor skala
Renoveringen af villaen på omfatter blandt andet tre badeværelser og et toiletrum, et stort køkken og et tekøkken:

– Vores montører Thomas Sørensen og Hans Flauenskjold udfører en komplet udskiftning, så alle installationer, også faldstammer og ventilation, bliver nye. Helt ude fra vandstikket og gasstikket i vejen. Alt leveres af Uponor og er korrosionsfrit i enten plast eller rustfri, siger Bo Nielsen fra Brdr. Jensen VVS.

100 år med tradition for kvalitet
– At få lov til at arbejde med at forny en så klassisk ejendom matcher på mange måder vores 100-årige historie, som vi markerer ved jubilæet i juni måned, siger Bo Nielsen.

C. Torp Jensen grundlagde virksomheden på Hjortekærsvej 180, hvor firmaet har ligget siden. Hans sønner, brødrene Aage og Christian Jensen, gjorde for alvor firmaet til en succes i perioden frem til 1984, hvor Franz Schwab tog over og skabte virksomheden stærkeste kendetegn: Et ord er et ord, og en aftale, den holder man!

– I dag er vi et kompetent VVS- og kloakfirma, hvor kunden møder en bred ekspertise og en stabil medarbejderstab, siger Bo Nielsen, som købte Brdr. Jensen VVS i 2016 og nu udgør ejerkredsen sammen med entrepriseleder Lennart Hamalainen og kloakmester André Tvenstrup.

Se mere på www.uponor.dk og www.brdrjensenvvs.dk

Kontakter


Emner


Uponor vvs Uponor Gulvvarmesystem Gulvvarme Vvs installationer VVS-entrepriser Vvs montør HVAC
ad