PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-innovativ-r%C3%B8rl%C3%B8sning-til-fjernvarme-og-varmecentraler-sikrer-b%C3%A6redygtig-fremtid-26670

Ny innovativ rørløsning til fjernvarme og varmecentraler sikrer bæredygtig fremtid

Pressemeddelelse marts 25, 2021 Uponor vvs Uponor Ecoflex Ecoflex Thermo VIP Ecoflex Aqua VIP VVS -branchen Vvs installationer Præisolerede rør

De præisolerede Uponor Ecoflex VIP-rør kombinerer markedets laveste varmetab med fleksibilitet, små diametre og et markant mindre miljøaftryk.

Uponor Ecoflex Themo VIP 1

Nu kan fjernvarmeforsyninger og lokale varmecentraler forbedre driften markant ved at forny deres ledningsnet med de nye præisolerede Ecoflex VIP-rør fra Uponor VVS:

”Designet er innovativt og bæredygtigt med markedets laveste Lambda-værdi på kun 0,004 W/mK, og det kompakte isoleringsmateriale gør rørene ekstra fleksible og installationsvenlige”, fortæller produktchef Anders Møller fra Uponor.

”Med den højeste isoleringsevne, der til dato er set for denne rørtype, tager vi et vigtigt skridt videre mod den CO2-neutrale fremtid, som er det store mål for Danmark og det øvrige EU”.

Unik hybridkonstruktion skaber klare fordele

Det er den unikke hybridkonstruktion med bl.a. det innovative vakuum-isoleringspanel (VIP), der giver de præisolerede Ecoflex VIP-rør markante fordele.

”Først og fremmest et ekstremt lavt varmetab, som er op til 34% bedre end rør med PUR-isolering og op til 48% bedre end andre rør isoleret med blødt skum”, forklarer produktchef Anders Møller.

”Dertil kommer en ekstraordinært høj fleksibilitet med op til 60% mindre bukkeradius, plus en reduceret ydre diameter, hvor kappen er op til 30% mindre end på konkurrerende produkter”.

”For VVS-installatøren er Ecoflex VIP-rørene hurtigere at arbejde med på grund af den lille bukkeradius og lette håndtering. Der er op til 20% at spare på installationstiden sammenlignet med præisolerede plastrør med hårdt skum – og mere end halvdelen sammenlignet med installation af stålrør”.

På vej mod CO2-neutrale løsninger

EU forventes at vedtage et mål om at være CO2-neutral inden 2050, og her spiller fjernvarme en vigtig rolle:

”Med teknologisk nytænkende produkter som Ecoflex-VIP kan fjernvarmeforsyninger og lokale varmecentraler i boligkomplekser bidrage aktivt til at nå dette klimamål”, siger produktchef Anders Møllerfra Uponor. ”Og samtidig sikre, at varmetabet i ledningerne, driftsomkostningerne og vedligeholdelsen minimeres fra dag 1”.

Ecoflex Thermo VIP-rør til varmeforsyning lanceres nu i 13 varianter samtidig med Ecoflex Aqua VIP-røret til brugsvand. Ecoflex Aqua VIP-røret er ligeledes en nyhed med de samme fordele, når det gælder isolering og fleksibilitet. Røret fås i 11 varianter spændende fra 25 til 110 mm

Kontakter


Emner


Uponor vvs Uponor Ecoflex Ecoflex Thermo VIP Ecoflex Aqua VIP VVS -branchen Vvs installationer Præisolerede rør