PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-golfbane-indviet-i-niv%C3%A5-trods-h%C3%A5rdt-vejr-2837

Ny golfbane indviet i Nivå trods hårdt vejr

Pressemeddelelse maj 22, 2006 Livsstil

Flere hundrede mennesker samledes til match, akrobatikog církus.

Golfakrobatikpm
På trods af både gråvejr, sol, regn og blæst lagde flere hundrede mennesker vejen forbi Nivå Golf i lørdags, da klubbens nye 18 hulles bane blev indviet. Dagen bød på både officielle taler, flere hundrede tilskuere, spændende matcher og golfcirkus med akrobatik!

Det hele blev startet af Nivå Golfs ejer, Knut Godtfredsen. Han kunne berette om, hvordan han havde drømt om at blive godsejer, men i stedet ”fik” en golfbane, og de kvaler, som bl.a. manglende badefaciliteter havde givet igennem tiden. Den officielle indvielse stod Karlebo kommunes borgmester Olav Aaen for. Han lagde vægt på, at Nivå Golf har stor betydning for kommunen. Der er både grønt og dejligt og derudover er Nivå Golf en vigtig virksomhed, da den både giver glæde til mange klubmedlemmer og gæster. Kl. 9.10 blev snoren til banen klippet, og kl. 9.30 var det tid til dagens jubilæumsmatch, da baneåbningen også markerede Nivå Golfklubs 10 års jubilæum.

Dagen igennem var der flere spændende arrangementer. Ud over jubilæumsmatchen åbnede 9 af de eksisterende huller som ny Pay&Play-bane, og der var spændende tilbud til alle golfspillere i både golfbutikken og på træningsbanen. Der blev også budt på 2 gange ”Clinic”, hvor alle - uanset niveau - kunne lære mere om det fascinerende spil.

Dagen blev afsluttet med en begivenhed, som mange af de fremmødte havde set frem til, da Morten Thuens golfcirkus var kommet i ”manegen”. Morten Thuen er kendt som en af Danmarks fremmeste indenfor underholdning med den lille hvide kugle og har igennem en årrække rejst Danmark tyndt med sit golfcirkus. Som alle havde håbet på, var der masser af inspiration og nok af oplevelser i de 20 minutter, forestillingen varede. Der blev slået fra tees i op til en halv meters højde med køller, hvis skafter var af ægte plastrør eller med et kugleled, og en putter blev brugt som driver! Vel at mærke blev alle bolde slået derhen, hvor de blev annonceret. Her kunne enhver golfspiller se, hvordan det kan gøres lettere, når det en dag ikke kører, og der er behov for at huske, at golf ”bare” er et spil.


Billedtekst: Akrobatik med præcist resultat.

Yderligere information om de muligheder, som Nivå Golf tilbyder, fås på www.nivaagolf.dk

Kontakter


Emner


Livsstil