Ny generation af Vespa med stil og køreglæde, der vil frem
Pressemeddelelse juni 10, 2015Det italienske scooter ikons nye modeller er La dolce Vita – det søde liv – i stærke 2015-udgaver
Nu giver den nye generation af Vespa endnu mere køreglæde til alle, der elsker at nyde friheden i trafikken. De berømte italienske scootere fra Piaggio er ikke bare den hurtige vej frem gennem myldretid og bilkøer. De nye 2015-modeller af Sprint, Primavera, GTS Touring og GTS SuperSport kombinerer også det elegante design med nye teknologier.
Det søde liv - og langt på literen
Lige siden Vespa scooterne fik deres gennembrud i 50’erne og 60’erne, har deres sporty stil været et hit. Kørslen og den livlige acceleration er en fornøjelse, især i bytrafik. Og i dag betyder nye teknologier, at vejgrebet er forbedret, ligesom det kendte ABS-system giver stabile, sikre opbremsninger.
Samtidig med, at de populære scootere er livsstil for alle pengene, giver kørselsøkonomien god mening i hverdagen med op til 47 km på literen og 10.000 km mellem service-eftersynene. En idéel løsning til og fra arbejde.
Smart og kompakt eller fuld af power
Det nye program fra Vespa omfatter bl.a. den kompakt designede Sprint. Her har motorerne, der fås i tre størrelser op til 150cc, nu en markant højere ydelse og er 3-ventilede.
Er man til det mere kraftfulde, fås den noget større Vespa GTS i tre udgaver: Super, Touring og SuperSport med 4-takts, 4-ventilede, indsprøjtningsmotorer på 300 cc. Så der er ‘god plads’ i gashåndtaget, når man vil frem i bytrafikken eller ud på længere ture.
Din scooter er i telefonen!
En spændende nyhed giver total kontrol med scooteren. Vespas nye Multimedia Platform, hvor man kan koble sin smartphone på og se alle data: Hastighed, omdrejninger, acceleration, brændstofforbrug, dækslid registreret af sensorer – og meget mere.