PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-fusion-styrker-konkurrenceevnen-p%C3%A5-energiomr%C3%A5det-15789

Ny fusion styrker konkurrenceevnen på energiområdet

Pressemeddelelse juni 12, 2013 Energi & Miljø

To af Danmarks mest markante aktører på markedet inden for energiteknologi og intelligente energisystemer, Lean Energy Cluster og Danish Energy Solutions danner nu parløb i én fælles klynge. Målet er, at den nye innovationsklynge Lean Energy Cluster i nærmeste fremtid opnår det europæiske guldcertificat for klynger.

Lean Energy Cluster og Danish Energy Solutions
Billedet er fra højre: Preben Birr-Pedersen, direktør Lean Energy Cluster, Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand Lean Energy Cluster, Thorbjørn Sørensen, Bestyrelsesformand Danish Energy Solutions, Carsten Møller, direktør Danish Energy Solutions.

Danish Energy Solutions bliver nu integreret i Lean Energy Cluster. De sidste mange år har Danish Energy Solutions arbejdet med en lang række partnere for at rykke danske energiløsninger ud på det store verdensmarked. Det er med partnere som Danfoss, ABB, SE Big Blue, OE3i, Green-light og Fjernvarme Fyn. 

Virksomheder kommer med på konkrete eksporteventyr
Denne integration styrker især den danske eksport af innovative løsninger på energiområdet inden for fjernvarme, bygninger og industri. De to klynger komplementerer hinanden og giver en merværdi for de medlemmer, som er en del af klyngerne. Konsolideringen vil også styrke partnernes fremtidige vækst, når de ekspanderer på eksportmarkedet. Små og mellemstore virksomheder får sammen med større virksomheder nu mulighed for at komme med på konkrete eksport eventyr i millionklassen. Danish Energy Solutions faciliterer  i 2013 partnerskaber og finansieringsmodeller i Mongoliet, Ukraine og Polen med et samlet potentiale på godt 300 millioner DKK. 

Kernefokus i Danish Energy Solutions er at øge danske virksomheders eksport af systemløsninger gennem projektudvikling, partnerskaber og finansiering. Det er derfor en helt naturlig proces, at Danish Energy Solutions bliver integreret i Lean Energy Cluster, der har fokus på og skaber rammerne for nye innovative energieffektive løsninger og teknologier sammen med partnervirksomhederne. Det fælles fokus er effektiv udnyttelse af energiressourcerne. 

Navnet Danish Energy Solutions vil fortsætte som et selvstændigt brand og fungere som det internationale spor i Lean Energy Cluster. Medarbejderne bliver i Odense, hvilket er med til at positionere Lean Energy Cluster som en national aktør

Citat: Preben Birr-Pedersen, Lean Energy Cluster og Carsten Møller, Danish Energy Solutions’Vores medlemmer vil mærke, at vi intensiverer vores fokus på det internationale marked og får skabt endnu flere relationer på tværs af grænserne’.siger Preben Birr-Pedersen, Direktør i Lean Energy Cluster. ’Vi tager helhedsløsninger og finansieringsmodeller med ud i verden og får dem integreret hos kunderne som nye referenceprojekter’,slutter Carsten Møller, Direktør i Danish Energy Solutions 

Citat: Jørgen Mads Clausen, Bestyrelsesformand Danfoss og Lean Energy Cluster
Bestyrelsesformanden for Lean Energy Cluster og Danfoss, Jørgen Mads Clausen vurderer, at denne integration vil være med til at give et skub i den rigtige retning for de danske samarbejder og ikke mindst gøre det nemmere for mindre og mellemstore virksomheder at komme ind på det internationale marked. ’Der er ved at ske et paradigmeskift på eksportsalg, hvor danske virksomheder går fra kun at sælge produkter til i partnerskaber at sælge samlede løsninger’, slutter Jørgen Mads Clausen’. 

 

Kontakt
Direktør Preben Birr-Pedersen på mobil +45 31 44 29 15 eller via e-mail [email protected]

Direktør Carsten Møller på mobil +45 40 19 83 33 eller via e-mail [email protected]

Emner


Energi & Miljø




Lean Energy Cluster og Danish Energy Solutions
Billedet er fra højre: Preben Birr-Pedersen, direktør Lean Energy Cluster, Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand Lean Energy Cluster, Thorbjørn Sørensen, Bestyrelsesformand Danish Energy Solutions, Carsten Møller, direktør Danish Energy Solutions.
Hent | 4,55 MB | 3592 x 3787 | .jpg

Zip og hent alle filer