PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-forskning-pas-p%C3%A5-benene-n%C3%A5r-du-rejser-5370

Ny Forskning: Pas på benene når du rejser

Pressemeddelelse maj 20, 2008 Turisme

Risiko for blodpropper under lange rejser

Banegaard stroemper copy
Hver år rejser ca. 1,5 millioner danskere på ferie. Under megen stillesiddende aktivitet kan fødder og ben hæve  -  der er sågar risiko for små blodpropper i benene, kaldet vene-thromboser.

Der findes nu flere hjemmesider om problemet, se f.eks. på dansk Statens Serum Institut (www.ssi.dk/rejser/ under menuen "Rejseråd").

Flere nyere videnskabelige undersøgelser har været foretaget på området. I det anerkendte amerikanske tidsskrift "American College of Physicians" er offentliggjort en basisundersøgelse på 160 rejsende, som konkluderer at risikoen for blodpropper er 4 gange højere ved rejseaktivitet, der varer længere end 4 timer end hvis man ikke rejser. Den gennemsnitlige rejsetid var 5,4 timer, og omfattede både rejse via tog, fly og bil.

Universitetet i Dresden har foretaget en lignende undersøgelse på 864 flypassagerer med en rejsetid på over 8 timer, hvor der blev konstateret blodsamlinger (vene-thromboser) hos 27 eller 2,8% af dem. Tilsvarende undersøgelser er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift "New England Journal of Medicine".

Et eksempel på et dødsfald er den engelske kvinde Emma Christoffersen, der i en ung alder på 28 år døde som følge en blodprop i benene på en flyrejse fra Sydney til London.

En mulig løsning er rejsestrømper med en intelligent strikketeknologi, hvor der er indbygget en støtte, der forebygger hævningerne. Strømperne anbefales af Statens Serum Institut, se www.vaccination.dk.

Strømperne er strikket ganske specielt, så de tilfører et blødt tryk til benene, således at strømperne fordeler trykket i venerne opad. Herved øges blodets tilbageløb over benenes areal  -   svarende til en slags mikromassage. Strømperne leveres med tryk på 15 mmHg og 20 mmHg. Det anbefales altid at vælge det høje tryk på 20 mmHg, så man er sikker. I tvivlstilfælde bør man konsultere sin læge.

Strømperne bliver strikket så de er tynde og åndbare, dvs. at luft kan trænge igennem. Ligeledes bevirker dette, at strømpen ikke føles lukket og tætsluttet om benene, og at man kan komme af med sveden. Benene er synlige gennem strømperne.

"Vore nye strømper sætter helt nye mål og standarder for moderne rejsestrømper på markedet. Strømperne produceres i.h.t. ISO 9000 med en effektiv produktionsteknik, som også gør strømperne konkurrencedygtige på prisen", oplyser ProBody Medical.
De nye intelligente rejsestrømper fås hos Matas, apoteker, bandagister og sygeplejeforretninger under navnet "Easy Step".

Med venlig hilsen

Henning Schøsler
ProBody Medical Aps
Direktør, MBA, HD

Vedhæftet foto: Ægteparret Poul Erik og Leila Hagedorn på rejse

Yderligere information
ProBody Medical Aps, Henning Schøsler, tlf. 21 26 14 74, fax 74 52 03 35
[email protected]

Kontakter


Emner


Turisme