PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-forening-til-fremme-af-onlineforhandling-af-l%C3%A6gemidler-i-danmark-og-internationalt-ser-dagens-lys-23804

Ny forening til fremme af onlineforhandling af lægemidler i Danmark og internationalt ser dagens lys

Pressemeddelelse juli 4, 2017 E-handel Apotek Foreninger Pharma Medicinal Medical Online Pharmaceutical

Foreningen af Danske Online Apoteker (FDOA) hedder den nye forening, som er stiftet af de to førende danske online-apoteker i Danmark.

PR-billede
Den nye forening FDOA er stiftet af de to førende danske online-apoteker i Danmark.

Bag foreningen står webshop-platformene apotekeren.dk og webapoteket.dk, og den primære årsag til stiftelsen er et ønske om at forbedre rammevilkårene for online apoteksdrift i Danmark og internationalt.

”Vi må erkende, at der er en række væsentlige udfordringer med online apoteksdrift i forhold til driften af de fysiske apoteker. Online-apotekerne skal kunne klare sig på nettet overfor de udenlandske apoteker og skal samtidig kunne håndtere fagligheden og sikkerheden overfor patienterne. En af de største og mest presserende udfordringer, vi står overfor, er i relation til Google”, udtaler formanden for Foreningen af Danske Online Apoteker Lars Persson.

Ifølge Googles politik er det nemlig forbudt at annoncere for online-apoteker i Danmark og det til trods for:

  1. at det er muligt for online-apotekerne i landene omkring os at annoncere.
  2. at der ikke er noget i dansk lovgivning, der kan begrunde Googles forbud mod annoncering.

Det er altafgørende for en online forretning at kunne markedsføre sig på nettet. Derfor skal vi have løst denne udfordring, så der bliver skabt fair og lige konkurrencevilkår.

Det skal understreges, at foreningen ønsker størst muligt samarbejde med Danmarks Apotekerforening, ligesom foreningen arbejder sammen med FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) på de områder, hvor det giver mening.

Kontaktinformation: E-mail: [email protected] eller mobil: Formand Lars Persson, 29 80 36 80
Hjemmeside: www.danskeonlineapoteker.dk 

Fakta om apotekssektoren i Danmark (2015)*

·         Apotekernes omsætning: 14,3 mia. kr. inkl. moms

·         1,7 mio. er kronikere

·         72 % af alle danskere bruger receptmedicin

·         95 % af alle recepter er digitale

·         Der udleveres 60 mio. receptpakker årligt

*Info fra Danmarks Apotekerforening

 Fakta om e-handel i Danmark (2016)*

·         E-handel udgør nu 27 % af danskernes forbrug - svarende til mere end 100 mia. kr.

·         E-handel udgør mere end 100 mia. kr. 

·         32 % af e-handlen sker via udlandet (32,4 mia. kr.)

·         E-handel i Danmark vokser med 16 %

·         E-handel via udlandet vokser med 20 %

·         Søgemaskiner er det redskab, som flest danske bruger til at få kendskab til netbutikkerne

* Info fra FDIH

Kontakter


Emner


E-handel Apotek Foreninger Pharma Medicinal Medical Online Pharmaceutical




PR-billede
Den nye forening FDOA er stiftet af de to førende danske online-apoteker i Danmark.
Hent | 0,15 MB | 539 x 849 | .jpg

Zip og hent alle filer