PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-dansk-markedsf%C3%B8ringskanal-p%C3%A5-internettet-ekspanderer-4239

Ny dansk markedsføringskanal på internettet ekspanderer

Pressemeddelelse august 21, 2007 Erhverv

Bloggerwave.dk overtager Semoblog og er nu Danmarks største markedsføringsportal inden for kommerciel blogging. Målet er inden for 3 år at blive Danmarks førende udbyder inden for e-markedsføring og gøre op med myten om, at 50% af alle marketingkroner er penge ud af vinduet

Normalt handler markedsføring om, at virksomheden bombarderer forbrugeren med budskaber i håb om at overtale dem til at købe deres produkt. Men hos http://www.BloggerWave.dk går man nye veje og lader forbrugerne selv om at skabe budskabet. Nu er det ikke længere kun virksomheden, der taler og forbrugeren, der lytter. Med kommerciel blogging er det forbrugerens stemme, der er selve markedsføringen.


Hos Bloggerwave.dk giver man bloggere mellem 30 til 100 kroner for at skrive en produktomtale på deres personlige blog. Og bloggeren bliver ikke betalt for at anbefale eller rose produkterne, men for at give deres uforbeholdne mening.


Og det rykker

Langt flere kunder kigger forbi en virksomheds hjemmeside, efter at de har læst omtalen af deres produkt på en personlig blog end efter, at de har set produktet på en digital bannerreklame.

  

-De bannerreklamer som virksomheder bruger overalt på internettet til at markedsføre deres produkter har en gennemsnitlig responsgrad, altså antal klik per sete annonce, på under 1%. Til forskel herfor giver kommerciel blogging en responsgrad på omkring 5% per person, der ser omtalen på den personlige blog,   siger Jacob Wærnskjold, salgschef fra bloggerwave.dk og fortæller, at der findes over 20.000 blogs i Danmark, og globalt er tallet over 50 millioner, så potentialet er enormt.

  

- I dag er forbrugerne utrolig selektive og lader sig ikke nøje med virksomheders egen omtale af produkterne. De søger alternativ information om produkter, før de køber, og her spiller personlige blogs på nettet en stadig større rolle, fortæller Jacob Wærnskjold og forklarer, at produktomtale på personlige blogs er omgæret af stor autoritet, da blogs lever af deres troværdighed som kilde.


Konceptet er godkendt af Forbrugerombudsmanden, da det i den personlige blog bliver markeret, at der er tale om betalte indlæg.

Kontakter


Emner


Erhverv