PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-cykellygte-s%C3%A6ttes-p%C3%A5-med-et-klik-12689
ad

Ny cykellygte sættes på med et klik

Pressemeddelelse november 24, 2011 Livsstil

Spectra Citylite forener funktionalitet, design og sikkerhed med et klik

Med de nye cykellygter fra den danske virksomhed Citylite S.m.b.a, opnår cyklister nu den maksimale sikkerhed for at blive set i trafikken. Lygterne sættes på cyklen med et klik uden brug af beslag, og når de ikke er i brug, klikkes for- og baglygten let sammen til én samlet og særdeles kompakt enhed, der kun vejer 45 gram og fylder mindre end en tændstikæske. Samtidig er designet særdeles elegant og med sine afrundede former er den be-hagelig at have med i lommen.
 
Bliv set i trafikken
Cyklen er på mange måder det optimale transportmiddel til livet i byen. Den er billig, nem at parkere, forurener ikke og så sørger den for motion til sin ejer hver dag. Der er heldigvis også kommet øget fokus på sikkerheden, og her er lygterne en meget vigtig del. Det handler som bekendt ikke kun om at se, men i høj grad om at blive set. Med de nye lygter fra Citylite (i Danmark Spectra Citylite) giver en nyudviklet optik en lyskegle på hele 220º – det vil sige, at du som cyklist ikke kun bliver set fra stor afstand for og bag, men også fra siden!
 
Fuld lysstyrke i hele batteriernes levetid
De senere år er markedet for cykellygter blevet oversvømmet med billige lygter, som desværre kun lyser med fuld styrke i ganske kort tid. Manden bag Citylite, Lars Beck, fortæller: ”Jeg har altid kørt meget på cykel, og jeg blev træt af, at jeg enten skulle montere nogle store og klodsede lygter på min cykel, eller hvis jeg valgte nogle små lette lygter, så gik der en enkelt eller to ture, så blev lyset næsten halveret. Derfor satte jeg mig for at udvikle et kredsløb til Citylite, hvor jeg bl.a. har parallelforbundet 2 stk. CR-2032 lithiumbatterier. Levetiden på batterierne er min. 40 timer med konstant lys og min. 80 timer med blinkende lys, men som det vigtigste – fuld lysstyrke hele tiden!”
 
Et iværksætter-eventyr
Lars Beck er manden bag Citylite, og han har kæmpet for sin gode idé gennem mange år. ”Jeg løb ind i nogle af de udfordringer, man ofte får som iværksætter – ansøgninger om patenter, aftaler med producenter, som af forskellige årsager ikke bliver til noget, at skaffe penge til udviklingsomkostninger og så videre. Det har taget mig 8 år at komme hertil, men nu står jeg også med en cykellygte, som er en gennemtænkt løsning og som savnes af mange cyklister i hverdagen”.

Lygterne sælges med eneret i Danmark af Kildemoes’ for-handlernet under navnet Spectra Citylite.
 
Tekniske data for Spectra Citylite:
Vægt: 45 gram
Mål: 65,3x26x34mm
Optik: Facet optik
Batterier: 2 stk. CR-2032 lithiumbatterier
Vejl. pris for et sæt 149,00

Emner


Livsstil


ad