PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-bydel-med-318-boliger-i-herlev-13192

Ny bydel med 318 boliger i Herlev

Pressemeddelelse marts 10, 2012 Byggeri

Jönsson a/s er som totalentreprenør klar til start på byggeri af 49 familieboliger på Glødelampegrunden i Herlev - et projekt, der gennemføres for KAB og indgår i en helt ny, varieret bydel med 318 almennyttige boliger skabt af seks konsortier for tre forskellige boligorganisationer

Jönsson og JJW Arkitekter på Glødelampegrunden
I Jönssons projekt til Glødelampegrunden har JJW Arkitekter blandt andet hentet inspiration fra Marrakech i Marokko, og al trafik mellem de nye familieboliger i Herlev sker via gårdsidens svalegange, der samtidig fungerer som møde- og opholdsarealer med udsigt til det fælles gård- og haveanlæg.

- I Herlev har vi stolte traditioner for at udvikle kommunen i samarbejde med boligselskaberne. De har udgjort en historisk krumtap i kommunens udvikling, og med projektet på Glødelampegrunden sætter vi sammen med KAB, DAB og 3B nu nye normer for samarbejde om udvikling af fremtidens almennyttige boliger.

 Det er Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen, der på vej mod første spadestik på Hørkærs ca. 30.000 kvadratmeter store grund bag Herlev Ringvej overfor byggeriets pressebureau stiller skarpt på baggrunden for byggeriet af en ny bydel med over 318 almennyttige boliger skabt af seks forskellige konsortier.

- Vi har i Herlev altid prioriteret sammen med boligselskaberne at bygge boliger, hvor borgere kan trives, uden, at det slår bunden ud af familiens økonomi, og også på Glødelampegrunden har vi gennem årene haft flere projekter i støbeskeen.

- Imidlertid er alle tidligere projekter gået i stå i planlægningsfasen, og det kan vi glæde os over i dag, hvor vi sammen med boligorganisationerne KAB, DAB og 3B kan stikke spaden i jorden til en hel ny og moderne bydel med mere end 300 boliger præget af en spændende og varieret arkitektur, der indbyder til nærvær, tryghed, sammenhold og fællesskab for fremtidens beboere.

Lang venteliste

- De tre boligorganisationer, der købte grunden i 2010, har gennem et utraditionelt og visionært samarbejde nu skabt en fælles, bæredygtig ramme, som rækker dybt ind i fremtiden med kompromisløs kvalitet til huslejer på ca. 1.000 kroner pr. kvadratmeter om året, konstaterer borgmester Thomas Gyldal Petersen og slår fast, at der er rift om de nye boliger, som bliver klar til indflytning i sensommeren 2013.

- Det er attraktivt at bo i Herlev – der er over 800 ansøgere alene i den kommunale boliganvisning.

Fællesskab, samvær og nærvær

- Oprensning og byggemodning af den store grund er langt fremme, og vi går i jorden den 1. april, fortsætter projektleder Per Andersen fra Jönsson a/s, der i en omvendt licitation vandt konkurrencen om som totalentreprenør at opføre 49 boliger på Glødelampegrunden for Herlev Boligselskab, der har KAB byggeforretningsfører.

Per Andersen tilføjer, at projektet omfatter tre bæredygtige huse, der - med inspiration fra den Marokkanske by Marrakech og kinesisk bygningstypologi - i et sammenhængende forløb over kinesisk inspirerede variationer er tegnet af JJW Arkitekter og rummer fem forskellige boligtyper, der alle har udgang til fælles altangange ud mod en fælles gårdhave og adgang til store, fælles tagterrasser på hvert af de tre huse.

- Det handler om nærhed, åbenhed og variation i trygge, bynære omgivelser, der indbyder til fællesskab og samvær på tværs af alder og baggrund, samtidig med at hver enkelt bolig får sit eget individuelle præg med altaner eller private uderum på altangangene.  

Krav om bæredygtighed

- Men samtidig har bygherren stillet store krav til byggeriets bæredygtighed, og de tre huse opføres som lavenergiboliger i 2015-standard med højisolerede vinduespartier i træ-alu, betonelementer som bærende konstruktion, ydervægge af præfabrikerede træelementer i økologisk træ og klimaskærm i genanvendelige ’Steni-tegl’.

- Endelig udstyres husene med solceller til elproduktion, der etableres varmegenvindingsanlæg, og regnvandet forsænkes og nedsives på egen grund, slutter Per Andersen fra Jönsson a/s.

 

Rammetekst:

Over det næste halvandet år opfører Jönsson a/s som totalentreprenør tre huse med 49 bæredygtige boliger på Glødelampegrunden i Herlev. Bygherre på projektet, der er tegnet af JJW Arkitekter A/S, er Herlev Boligselskab/KAB, mens Wessberg A/S er ingeniør og Thing & Weinø er landskabsarkitekt.

Emner


Byggeri


Jönsson og JJW Arkitekter på Glødelampegrunden
I Jönssons projekt til Glødelampegrunden har JJW Arkitekter blandt andet hentet inspiration fra Marrakech i Marokko, og al trafik mellem de nye familieboliger i Herlev sker via gårdsidens svalegange, der samtidig fungerer som møde- og opholdsarealer med udsigt til det fælles gård- og haveanlæg.
Hent | 0,68 MB | 544 x 665 | .PNG

Jönsson i Jorden på Glødelampegrunden
Entreprenører arbejder på højtryk med at byggemode og oprense den store Glødelampegrund, hvor Jönsson a/s - i spidsen for det ene af seks konsortier, der for boligselskaberne KAB, DAB og 3B bygger en ny bydel med 318 boliger i Herlev - er klar til at gå i jorden med 49 lejligheder i tre huse tegnet af JJW Arkitekter. På billedet ses den 30.000 kvadratmeter store grund bag Herlev Ringvej mod Hørkær.
Hent | 4,08 MB | 1644 x 2228 | .JPG

Jönsson klar til start i Herlev
Solen strålede fra en skyfri himmel over Glødelampegrunden, da Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen sammen med boligorganisationerne KAB, DAB og 3B stak spaden i jorden til en helt ny bydel med 318 boliger på Hørkær i Herlev - som led i projektet opfører Jönsson som totalentreprenør 49 boliger.På billedet flankeres Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen af projektleder Per Andersen fra Jönsson a/s (th), Pernille Løj fra JJW Arkitekter A/S og Frank Bodilsen fra ingeniørfirmaet Wessberg A/S.
Hent | 1,88 MB | 1136 x 1467 | .JPG

Zip og hent alle filer