PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-bogmesse-i-aarhus-p%C3%A5-vej-27477

Ny bogmesse i Aarhus på vej

Pressemeddelelse september 7, 2023 Bogmesse Aarhus Bøger Litteratur Kulturevent Kultur Ny bogmesse Bogmessen Aarhus Forfattere Forlag Forlagsbrancen Marselisborghallen

Mange store og små bogmesser er dukket op i Danmark de senere år. Og nu kan Aarhus byde velkommen til endnu en bogmesse, nemlig Bogmessen Aarhus, som finder sted i Marselisborghallen til foråret.

Kenneth strandby ny

Bogmessen Aarhus er en helt ny bogmesse, som ser dagens lys i starten af marts 2024. Bag bogmessen finder man eventarrangør, Kenneth Strandby, som mener, at Jylland mangler en større bogmesse, hvor alle genrer er samlet.

"Det er især min egen interesse for kunst og litteratur, som gav mig ideen til at afholde en bogmesse i Jylland," fortæller Kenneth Strandby, EVENT MESSERNE ApS. "Fordi jeg i 40 år har arbejdet med messer i både ind- og udland stod det lige for, selv at stå for opførelsen af bogmessen."

At valget falder lige på Marselisborghallen er ikke helt tilfældigt. Kenneth Strandby har selv været arrangør for 15 arrangementer i hallen fra 1984 til 2007, blandt andet med de store Womans World-messer. Sidenhen er den store hal blevet gennemrestaureret, brugt til et utal af store og små arrangementer og egner sig perfekt til en bogmesse.

"Bogmessen Aarhus bliver slet ikke i samme størrelse som Bogforum i Bella Center, som er en utroligt flot bogmesse, men det skal den heller ikke være og den skal ikke konkurrere med Bogforum eller de andre messer," udtaler Kenneth Strandby. "Derfor ligger messen også tidligt forår og ikke om efteråret, som de øvrige, større messer."

Tilgengæld påpeger messearrangøren, at Bogmessen Aarhus bliver en meget nærværende og livlig bogmesse. Der vil blandt andet være en enkelt scene i midten af bogmessen, hvor der kontinuerligt er foredrag, oplæsning m.v. fra standholdere.

"Bogscenen er din, har vi kaldt den, og den skal fungere som messens pulserende hjerte," forklarer Kenneth Strandby. "Ud over Bogscenen er din vil der også være røde løbere, fanvæg til selfies, live-streams optagelser, konkurrencer og meget mere. Fordi det er en mindre messe med omkring 100-150 udstillere, behøver den jo ikke være kedelig," smiler Kenneth og tilføjer, at man regner med 12.000-15.000 gæster. Og kedelig bliver den ikke. Mange forlag og forfattere har allerede booket stand på messen.

Ud over arrangementer i Marselisborghallen, har Kenneth Strandby erfaring med alle typer messer, events og udstillinger i både Danmark og Tyskland med mere end 7 mio gæster i 30-40 messehaller. Derudover har han været konsulent på opstart af flere messer i Europa gennem tiden.

"Det vigtigste, når man arrangerer messer, er at alle, både de mange tusinde gæster og udstillere, har en super god oplevelse. Alle har stor betydning for en messes succes, og jeg går personligt langt for, at alle føler sig VIP," slutter Kenneth Strandby af og fortæller, at mange forlag og forfattere allerede har booket stand på messen, som man kan læse mere om på www.bogmessen.dk - hvor man også kan kontakte Bogmessen Aarhus for informationer og standbooking. 

Bogmessen Aarhus åbner i Marslisborghallen den 1. til 3. marts 2024.

------------------------

Billede 1: kenneth_stranby_ny
Tekst: Messearrangør Kenneth Strandby har 40 års erfaringe med meser, udstillinger og events i både ind- og udland.

Billede 2:  Marselisborghallen
Tekst: Marselisborghallen lægger hus til den nye bogmesse i Aarhus til foråret 2024.

Billede 3: Lykke_Lindbo_forfatter
Tekst: Forfatter Lykke Lindbo, som har udgivet fantasytrilogien Fanny Fairychild udgivet gennem Forlaget Tanken & Mindet, er en af de forfattere, som glæder sig til at stå på den helt nye bogmesse til marts.

Kontakter


Kenneth Strandby

Eventarrangør
EVENT MESSERNE ApS
mail@************ Vis...
81404*** Vis...

Emner


Bogmesse Aarhus Bøger Litteratur Kulturevent Kultur Ny bogmesse Bogmessen Aarhus Forfattere Forlag Forlagsbrancen Marselisborghallen