PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-bil-fra-kr-50-000-hos-bilia-6568

NY BIL FRA KR. 50.000,- HOS BILIA!

Pressemeddelelse januar 29, 2009 Motor

Bilia holder i weekenden (den 31/1 - 1/2 kl. 11-16) særauktion på 3 fabriksnye biler. Heriblandt den helt nye Renault Twingo, som på auktionen har et startbud på kr. 50.000, og en Volvo C30 Sport hvor buddene begynder kr. 155.000,- under normalprisen.

Bilia auktion

En lignende auktion er, så vidt vides, ikke tidligere set hos en dansk bilforhandler. Og hos Bilia forventer man da også stor interesse for de udvalgte biler, og ser frem til en weekend, hvor de kan glæde kunderne med en sjov og anderledes oplevelse.

Med dette anderledes initiativ håber vi på at kunne sparke lidt nyt liv ind i en branche, der udefra set ofte bliver mødt med skepsis. Samtidig giver vi vores kunder en enestående mulighed for at tilegne sig en spritny bil med enormt stor besparelse, på et tidspunkt hvor det kan være hårdt, men nødvendigt for mange at skulle foretage sådan en investering, udtaler markedschef Michael Brodersen.

Bilias auktion er - foruden det unikke i sig selv - samtidig startskuddet til et historisk mærkevareudsalg, hvor besøgende i samtlige Bilia-afdelinger i Storkøbenhavn kan købe helt nye biler med ekstremt store besparelser.

På Bilias hjemmeside www.bilia.dk kan man allerede nu se alle de gode tilbud, så man på forhånd kan udvælge sig den bil, man ønsker at købe. For der kan nemt blive trængsel ved kasseapparatet.

Bilia lokker nemlig med meget andet end den bemærkelsesværdige auktion og de lave priser. Du kan blandt andet få finansieret din nye bil til en rente fra kun 5,75%, købe en attraktiv forsikring, få 15% rabat på alt originalt eftermonteret tilbehør eller helt op til 10% rabat på alle serviceaftaler, sidstnævnte er dog kun gældende i forbindelse med køb af nye bil denne weekend.

Blandt weekendens prøvekørsler vil der desuden blive trukket lod om 3 rejsegavekort fra My Travel. Så uanset om du er på udkig efter ny bil eller ej, så er der rigtig god grund til at lægge vejen forbi din lokale Bilia-afdeling i weekenden.

BILIA PERSONVOGNE A/S

Kontakter


Emner


Motor