PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-banebrydende-personlighedstest-149

Ny banebrydende personlighedstest

Pressemeddelelse juni 11, 2003 IT

I morgen lanceres en helt ny type online-test, som betyder at små og mellemstore virksomheder nu også har mulighed for at teste potentielle medarbejdere. Store danske virksomheder har i mange år benyttet erhvervspsykologiske tests i interviewprocessen, når ansøgere til en stilling skal vurderes, men disse testværktøjer er ofte dyre og tidskrævende at benytte og derfor forbeholdt større virksomheder.

Det nye testsystem, som er udviklet i et samarbejde mellem Hire Success Danmark og Decision Support Technology i USA, er både nemmere og billigere at benytte end andre testsystemer og samtidig det eneste af sin slags herhjemme:

Hire Success testen er unik fordi den hverken kræver installation af specialsoftware eller certificering af personalekonsulenten, og fordi man heller ikke skal betale opstartspris eller årligt gebyr. Andre testudbydere tager typisk 25-50.000 kr. om året i licens, og hertil skal lægges certificeringer til 12-20.000 kr. pr. personalekonsulent samt en stykpris pr. test der foretages på normalt 500-1000 kr. Vi tilbyder et redskab hvor der ikke skal betales gebyrer, men kun betales pr. test man bruger - mellem 280 og 450 kr. pr. styk afhængig af antal., siger Rasmus K. Pedersen, adm. direktør, Hire Success Danmark.

Udover den økonomiske fordel ved at bruge Hire Success testen opnår virksomhederne også en anden unik fordel: Testen kan benyttes hvor som helst og når som helst, da den kan gennemføres via Internet og fordi testresultatet efter få minutter fremsendes helt automatisk. Andre tests kræver at testresultatet genereres manuelt, enten via en udleveret nøgle, med papir og blyant, eller ved at jobkandidatens besvarelser til den pågældende tests spørgeskema hentes ind i et softwareprogram hvorfra testresultatet kan printes. Med Hire Success testen fremsendes testresultatet automatisk via e-mail til både kandidaten og virksomheden kun få minutter efter kandidaten har udfyldt spørgeskemaet til testen. Denne automatisering af testprocessen sikrer både, at der ikke fremkommer fejl i testresultatet og at testresultatet genereres uden brug af personalemæssige ressourcer.

Journalister kan rekvirere en gratis kode til at prøve testen på tlf. 70 22 93 03 eller pr. e-mail: [email protected]


Yderligere oplysninger:
Rasmus K. Pedersen, adm. direktør. E-mail: [email protected]. Tlf. 70 22 93 03. Mobil 20 22 26 47.

Pressemeddelelsen (Word format) og billeder af Rasmus K. Pedersen kan hentes på følgende adresse: http:⁄⁄www.hiresuccess.dk⁄presse

Om Hire Success Danmark ApS
Hire Success Danmark ApS blev stiftet i 2002. Virksomheden har som mål at skabe banebrydende human resource løsninger baseret på internet teknologi. Hjemmeside: www.hiresuccess.dk

Kontakter


Emner


IT