PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-app-g%C3%B8r-det-endnu-lettere-at-holde-aktiv-ferie-hos-bryrup-camping-18323

Ny app gør det endnu lettere at holde AKTIV Ferie hos Bryrup Camping

Pressemeddelelse juli 1, 2014 Android Iphone Campingferie Campingplads App AKTIV Camping

Bryrup Camping ved Silkeborg har overvældende succes med sit nye speciale: AKTIV CAMP. Nu er det blevet endnu lettere for gæsterne at holde en AKTIV ferie med campingpladsens nye app.

Bryrup app
Når gæsterne vælger Bryrup Camping for at holde ferie, sker det under temaet AKTIV CAMP. Nu kan gæsterne også gøre brug af den nye app, der gør ferieopholdet endnu mere attraktivt og informationsgivende.

”Vi er i år 2014, hvor alle bærer rundt med uendelig mængder af informationer i lommen via en telefon”, fortæller lejrchef og indehaver, Carsten Andersen, der med den nye app skal være med til at gøre opholdet lidt nemmere og lidt sjovere hos Bryrup Camping.

”Det er simpelt – vi ønsker, at alle vores campister har mulighed for at tilgå alle informationer om AKTIV CAMP lige ved hånden – herunder at interagere med de andre campister på campingpladsen” siger Carsten Andersen.

Bryrup Camping har mærket en markant succes ved at tilbyde ”færdige pakker” til at være aktive med – for de voksne, de ældre, de unge og for hele familien.  Det gøres under overskriften AKTIV CAMP – bevægelse, sundhed og velvære. Masser af mennesker dyrker motion i dagligdagen som en naturlig del af deres tilværelse – det giver Bryrup Camping også mulighed for. Det hele er tilrettelagt og arrangeret og opdelt i forskellige kategorier. Og der er lidt for alle typer – for dem, der bare gerne vil bevæge sig lidt, lege og lade sig underholde og for de sportstrænede, der ønsker ”at fyre den af”.

Alt lige ved hånden

App’en, Bryrup Camp, er inddelt i forskellige menupunkter, som tilsammen danner et overblik over alle de informationer, som kan hentes via app’en. Med ”min side” kan gæsterne logge ind på app’en via sin Facebook konto. Det giver mulighed for at holde øje med favoritevents og tilbud. Derudover er der mulighed for at holde kontakt med de andre campister på pladsen.

Aktivitetssiden er fyldt med forskellige aktiviteter og events, der løbende gennemføres på og omkring pladsen. Her kan findes informationer om aktiviteterne, dato, klokkeslæt og hvor det bliver afholdt.

Under kategorien ”kort” findes alle Bryrup Campings seneste rutekort vedrørende cykling, vandring, løb eller geocaching. Derved slipper gæsterne for at løbe rundt med et fysisk kort. Menupunktet ”Steder” viser alle de nærmeste attraktioner, og giver mulighed for at sende koordinaterne direkte til en gps på mobilen bare ved ét klik.

App’en kan allerede hentes i dag via App store på Apple produkter eller Play store på Android produkter.

Kontakter


Emner


Android Iphone Campingferie Campingplads App AKTIV Camping




Bryrup app
Når gæsterne vælger Bryrup Camping for at holde ferie, sker det under temaet AKTIV CAMP. Nu kan gæsterne også gøre brug af den nye app, der gør ferieopholdet endnu mere attraktivt og informationsgivende.
Hent | 0,61 MB | 1983 x 2102 | .jpg

Zip og hent alle filer