PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-administrerende-direkt%C3%B8r-hos-k%C3%A4hler-a-s-10881

Ny administrerende direktør hos Kähler A/S

Pressemeddelelse august 10, 2010 Byggeri

Hans Henning Christensen, 45 år er pr. 1. august 2010, ansat som ny administrerende direktør for Kähler A/S og er derved den anden direktør i selskabet som er hentet uden for selskabet ejerfamilie.

Hans H Christensen

”Hans Henning Christensen, 45 år, bygningsingeniør, kommer fra Spæncom hvor han de sidste 5 år har været salgschef. Han har tidligere været administrerende direktør hos CC Brun og har således arbejdet hele sin karriere inden for betonelementbranchen. Han er derfor en god mulighed for Kähler for at styrke selskabet ledelse og salg, efter at selskabets hidtidige direktør igennem 6 år, Hans Henrik Knudsen, gik på pension, d.1. februar 2010” siger selskabet ejer Anders Kähler, som samtidig er glad for at kunne få en god fagmand bed roret i den 155 år gamle familievirksomhed, og forsætter:

”Da Hans Henning Christensen blev ledig på markedet, var det naturligt for Kähler at slå til... Ikke alene besidder Hans Henning et godt fagligt niveau for vores virksomhed, men hans markedsmæssige kendskab til kunderne og deres skiftende behov, er uvurderligt for os. Markedet er vanskeligt og konkurrencen er hård, men det betyder ikke at vi skal stå i stampe...” siger Anders Kähler, der siden 2002/2003 har ejet selskabet, der i 2005 havde 150 års jubilæum.

Kort om selskabet

Kähler A/S er betonelement producent, beliggende ved Korsør, beskæftiger pt. ca 24 medarbejder og har med fokus på huldæk produktion og speciale produkter, sikret sig en fornuftig position i betonelementbranchen. Selskabet har de seneste 8 år, haft en markant vækst. En vækst som i 2009/2010, er afløst af faldende efterspørgsel, priser og omsætning.

Selskabet har derfor i foråret som en konsekvens af den skærpede konkurrencesituation, investeret et mio. beløb i en helt ny topmoderne betonbjælke produktionslinje og kan nu tilbyde samlede huldæk- og forspændte bjælkeløsninger.

Selskabet har som resten af betonelementbranchen, oplevet en markant opbremsning i efterspørgelsen efter betonelementer. Og forventer et forsat meget konkurrencepræget marked de kommende år.

Kontakter


Emner


Byggeri