PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny%C3%A5bnet-restaurant-helt-uden-rygere-2069

Nyåbnet restaurant helt uden rygere!

Pressemeddelelse december 20, 2005 Helse

Restauranterne Gyldensteen Golf, der kommer til at ligge helt tæt op af den nyopførte golfbane i nærheden af Gyldensteen Gods på Nordfyn, bliver den første restaurant på Fyn og i det hele taget i den syddanske region, hvor tobaksrygning indenfor bliver totalt forbudt.

Der snakkes mange steder om, hvor vidt rygning på offentlige steder skal være tilladt eller ikke tilladt - både indenfor og udenfor. Og oftest vejer hensynet til rygerne tungest, eller der sker en fysisk opsplitning af lokalet, så der bliver plads til både rygere og ikke-rygere. Det gælder i særdeleshed for steder, hvor mennesker mødes i festligt lag for blandt andet at spise og hygge sig.

På restauranterne Gyldensteen Golf på Nordfyn er holdningen dog en helt anden. Her bliver al rygning i restauranten nemlig total forbudt, så hvis rygerne skal ryge undervejs i middagen, så vil det i alle tilfælde skulle foregå udendørs.

Direktør Per Bjørner, der er daglig leder af de nye restauranter, er dog ikke nervøs for at kunderne skal udeblive af den grund - tværtimod; ”Vi sætter en stor ære i at give alle vores gæster den bedste oplevelse - og her er tobaksrøg i selve restauranten svært forenelig med vores kulinariske målsætning. Rygende gæster er dog meget velkomne, men vi vil dog høfligst bede dem ryge udenfor restauranten under den frie himmel eller den overdækkede del, hvis de får behov for at ryge undervejs”.

Per Bjørner og hans personale vil naturligvis gøre meget for at besøget på restauranterne Gyldensteen Golf bliver så behageligt som muligt, og det sker bedst ved at gøre hele restauranten total røgfri

Yderligere informationer kan indhentes hos direktør Per Bjørner på mobiltelefon 31 188 300 eller via miail til: [email protected].

Kontakter


Emner


Helse