PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-t%C3%A6nker-sm%C3%A5-og-mellemstore-virksomheder-stort-n%C3%A5r-m%C3%B8det-planl%C3%A6gges-26729

Nu tænker små og mellemstore virksomheder stort, når mødet planlægges

Pressemeddelelse maj 4, 2021 Møder og konferencer Genåbning efter Corona VINGSTED hotel & konferencecenter

Store virksomheder vælger typisk et sted som VINGSTED hotel & konferencecenter, når medarbejderne skal holde møder, konferencer og events ude af huset. Fordi der er plads - masser af plads. Men Corona har betydet aflysninger af de helt store arrangementer - til gengæld har mange små og mellemstore virksomheder fået øjnene op for VINGSTED, som stedet hvor de kan afholde møder i trygge rammer.

Vingsted event
Eventafdelingen på VINGSTED hotel & konferencecenter ser frem til normale tilstande. Foto: fra før Corona

Selvom Corona-krisen har bidt sig godt fast i møde- og konferencebranchen, så er der trods alt lyspunkter, hvis man spørger salgs- og marketingchef Brian Runge fra VINGSTED hotel & konferencecenter.

- Vi har brugt nedlukningsperioden på at få vores center til at stå endnu mere skarpt og vi er 100% klar til den endelige genåbning, fortæller Brian Runge.


Ny kundegruppe har fået øjnene op for mulighederne

- Vi har rigtig mange henvendelser på 8 - 30 personers arrangementer, og det skyldes udelukkende, at vi kan tilbyde møder og kurser i trygge rammer. Vi har masser af plads inde og ude; ja faktisk råder vi over 30 tønder land og 23.000m2 in house, oplyser Brian Runge.

- Vi oplever en vækst af kunder, der tidligere har fravalgt os, fordi stedet måske føltes for stort, men som nu kan se fordelene ved, at her er masser af plads, tilføjer han.


Har ikke oplevet noget så sikkert og trygt andre steder i Coronaperioden

En af de kunder der har benyttet VINGSTED flere gange til både store og små arrangementer, er Per O. Rasmussen, Sekretær hos Dansk Medicoteknisk Selskab.
- I Corona-perioden har vi afholdt et mindre arrangement, hvor vi forinden havde vendt sikkerhed og afstandskrav med vores kontakt Anna Maria Karstoft der, som altid, er meget professionel og serviceminded. Og jeg må sige, at jeg ikke har oplevet noget så sikkert og trygt. Lige fra receptionen, hvor der var mundbind og sprit, til mødelokalet hvor hver person havde 7m2, og der var sprit på alle borde. I kaffepausen blev lokalet rengjort og igen straks vi forlod det, fortæller Per Rasmussen.
- Al forplejning var portionsanrettet. Morgenmaden var i lukkede skåle med låg, ingen selvskænkning og baren lukkede præcis kl. 22 - alt fungerede bare til punkt og prikke, slutter han.

Positiv effekt på eventafdelingen

Den øgede interesse fra den relativt nye kundegruppe er da også den primære årsag til, at eventafdelingen på VINGSTED har opgaver i ordrebogen lige nu, fortæller Brian Runge.
- Og selvom omsætningen i eventafdelingen langt fra er på niveau med et normalt år, så er der et fornuftigt flow, uddyber Brian Runge.
 - Det lader til, at flere kunder for alvor har fundet ud af, at vi har masser af plads, så jeg kan kun opfordre små som store virksomheder til at kontakte os, hvis de ønsker at holde møder i trygge omgivelser med masser af plads til alle, slutter han.

Kontakter


Brian Runge

Salgs- og marketingchef
VINGSTED hotel & konferencecenter
br@vi********* Vis...
2015**** Vis...

Emner


Møder og konferencer Genåbning efter Corona VINGSTED hotel & konferencecenter


Vingsted - set fra oven
VINGSTED hotel & konferencecenter råder over 30 tønder land og 23.000m2 in house
Hent | 14,04 MB | 3264 x 4928 | .jpg

Vingsted event
Eventafdelingen på VINGSTED hotel & konferencecenter ser frem til normale tilstande. Foto: fra før Corona
Hent | 8,02 MB | 2912 x 4368 | .jpg

Zip og hent alle filer