PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-styrker-glarmesteren-sin-forbrugergaranti-22887

Nu styrker glarmesteren sin forbrugergaranti

Pressemeddelelse januar 3, 2017 Forbrugergaranti Glas

3 ud af 4 foretrækker håndværkere med garantiordning

1175 1 NY

Vil man være sikker på at få den rigtige glasløsning til boligens vinduer, tilbyder glarmestrene i Danmark både faglig rådgivning og en garanti, der giver maksimal tryghed for den enkelte forbruger.

Der findes mange håndværkere, som kan levere nye vinduer til boligen, men det er det rette glasvalg i vinduerne, der sikrer den daglige komfort og tilfredshed. I dag er der så mange valgmuligheder, at det er en stor fordel at kontakte en glarmester og få fagmandens råd.

Valget af glas betyder alt
Glas til boligens vinduer fås i mange kvaliteter og udformninger, som glarmesteren rådgiver om. For eksempel et valg mellem forskellige moderne energiruder, der lukker solens stråler ind og holder på varmen med deres specielle belægninger. De sikrer en effektiv isolering og et godt indeklima.

I nogle boliger har man brug for lydglas, der dæmper generende trafikstøj. Og andre igen ønsker sikkerhed mod indbrud med forstærket glas, som er ekstra svært at trænge igennem. Alt sammen løsninger, der passer i de samme vinduer, og som glarmesteren kan levere med en tryg forbrugergaranti.

Glas med Garanti sikrer forbrugerne
Undersøgelser viser, at 3 ud af 4 forbrugere foretrækker håndværkere, der er tilknyttet en kvalitetsgaranti. Her styrker ordningen ’Glas med Garanti’ kundernes tryghed, når de vælger en af de 220 selvstændige mestre i Glarmesterlauget:

– Glarmestrene har hele tiden fokus på at forbedre oplevelsen for deres kunder, så de både får de rigtige glas-
løsninger til boligen og markedets bedste garantiordning, siger direktør Claus Christian Jensen fra Glarmesterlauget.

– Det viser vi forbrugerne med det nye logo for ’Glas med Garanti’ som kvalitetsmærke.

– Forbrugergarantien dækker alt glarmesterarbejde op til 100.000 kr., og ordningen er helt gratis at bruge for kunden, hvis man finder en fejl eller på anden måde er utilfreds med det udførte arbejde. Der er ingen klagegebyrer, og vi sender gerne Glarmesterlaugets eksperter ud for at vurdere sagerne. Det giver forbrugerne sikkerhed for godt håndværk, der holder.

Emner


Forbrugergaranti Glas