Nu skal mobilselskabernes kundeservice undersøges af mobilkunderne
Pressemeddelelse april 3, 2007 ITNy Kundeservice og Tilfredshedsundersøgelse af mobilselskaberne vil sikkert flytte markedsandele!
Interessen var massiv, da prisberegneren på TelePrisTjek.dk for nylig blev lanceret. 36.000 mobilkunder har allerede beregnet deres billigste mobilabonnement. Statistikken viser, at danskerne i gennemsnit kan spare mere end 135,- om måneden ved at skifte til det billigste alternativ. Statistikken viser også, at 5 ud af 10 danskere kan halvere deres mobilregning.Nu lancerer TelePrisTjek.dk en udvidet service, der skal belyse, hvor mobilkunderne får den bedste kundeservice og den største kundetilfredshed til lavest mulige pris.
- Med denne undersøgelse af de danske mobilselskabers kundeservice vil vi give den enkelte forbruger et bedre beslutningsgrundlag, så de kan skifte til det mobilselskab, der både leverer høj kundeservice og lave priser. Den kombination giver nemlig den største kundetilfredshed, siger Nicolas Fredriksen.
- Det tager kun et minut at svare på undersøgelsens spørgsmål. Vi vil derfor opfordre alle til at videregive deres erfaringer med mobilselskabernes kundeservice. I løbet af kort tid vil vi kunne offentliggøre de første tilfredshedsresultater. Resultaterne vil efter offentliggørelsen indgå i prisberegneren på TelePrisTjek.dk, og forbrugerne vil her kunne aflæse både mobilselskabernes pris- og kundeserviceniveau, fastslår Nicolas Fredriksen.
Priserne er objektive kendsgerninger, hvorimod forbrugernes dom over mobilselskabernes kundeservice er subjektiv. TelePrisTjek.dk er ikke ude efter at køre heksejagt på mobilselskaberne, men det kan godt være, at mobilkunderne er det. På TelePrisTjek bliver det nu muligt for mobilkunderne såvel at anbefale som at fraråde konkrete mobilselskaber. Med TelePrisTjek.dk får forbrugerne et førsteklasses produkt, hvor pris, kundeservice og mobilkundernes anbefalinger bliver samlet i en brugervenlig oversigt.
Nicolas Fredriksen håber, at undersøgelsen kan bidrage til, at mobiltelefoni bliver endnu mere overskueligt og enkelt at forholde sig til.
TelePrisTjek.dk opfordrer derfor også alle mobilselskaberne til at bistå aktivt med dataindsamlingen. Det kan de enkelt gøre ved at anbefale sine kunder at deltage i undersøgelsen på TelePrisTjek.dk. På den måde kan mobilselskabets egne kunder bidrage med deres syn på, hvor godt deres mobilselskab fungerer og opleves.
Kontakter
Nicolas Fredriksen
TelePrisTjek.dk✉ nicol****************** Vis...
☎ 29806*** Vis...
http://www.telepristjek.dk
Emner
IT