PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-ruller-de-h%C3%B8jeffektive-tr%C3%A6pillefyr-ud-p%C3%A5-mobile-udstillinger-16507

Nu ruller de højeffektive træpillefyr ud på mobile udstillinger

Pressemeddelelse august 28, 2013 Hus og Have

Ekoheat træpillefyr kan opleves i fuld drift

923 1

Den danske virksomhed Ekopower viser nu Ekoheat – som med en virkningsgrad på 95,5% er mellem de mest højeffektive træpillefyr i Europa – frem på deres mobile udstillingstrailere.

På de specialbyggede trailere er der indrettet et ”bryggers” på 14 m2, hvor man kan opleve træpillefyret Ekoheat 900 i fuld drift, se modellen Ekoheat 2500 og flere typer af tilbehør.

Udstillingen vises på messer og ved andre arrangementer – og udlånes til bl.a. VVS-installatører, der har aktiviteter i deres lokalområde. Ekopower leverer udstillingen på stedet og starter træpillefyret op. Der er glasdøre i den ene side, så gæster i al slags vejr kan bydes indenfor i varmen.

Kompakt nok til ethvert bryggers
– Den nye mobile udstilling understreger, hvor kompakte og universelle træpillefyrene er, oplyser Ekopower. Virksomheden i Middelfart har i det seneste år fået forhandlere over det meste af Europa.

De CO2-neutrale Ekoheat pillefyr er en idéel erstatning for olie eller naturgas, da de ikke fylder mere og nemt kan passes ind i ethvert bryggers. Her vælger man selv, om man vil have træpillemagasinet på højre eller venstre side af kedlen. Ligesom røgafgangen kan føres lige op for at spare plads.

Automatisk påfyldning og enkel vedligeholdelse
Den løbende påfyldning af træpiller kan klares automatisk med Ekosupply-systemet. Her kan man placere sit lager af træpiller i ”big bags”, fx i garagen, og så suges træpillerne automatisk ind i kedlens magasin med vakuum, der ikke beskadiger pillerne. Samtidig er Ekoheat-fyrene enkle at passe og vedligeholde, da de automatisk skubber asken ud og selv renser røgkanalerne. Alt dette sker, mens der stadig er gang i kedlen, og derved undgår man unødige op-tændinger for at rense.

Nem betjening med touch skærm
En vigtig fordel ved træpillefyrene er den dansk udviklede touch skærm styring, som gør det let at regulere varmen og giver uendelig mange styringsfunktioner.

– Styringen er fremtidssikret. Alle opdateringer af softwaren kan downloades gratis på www.ekopower.eu og overføres med en USB-nøgle. Det betyder, at vores kunder altid er sikre på den bedste og mest energibesparende drift af deres træpillefyr, udtaler Emmett Vaughan fra Ekopower.

Se mere på www.ekopower.eu

Emner


Hus og Have