PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-kommer-haven-helt-ind-i-stuen-13102

Nu kommer haven helt ind i stuen

Pressemeddelelse februar 23, 2012 Hus og Have

Dansk facade-foldedør, nomineret til Energiprisen 2012, åbner dobbelt så meget op til terrassen og altanen

744 1

Nu er der godt nyt til alle, der elsker at nyde livet på terrassen og i haven. Lacuna er en dansk facade-foldedør, der åbner dobbelt så meget op for de udendørs glæder. Den energirigtige foldedør har en åbning på 90% i modsætning til en hæve/skydedørs 45%.

– Ud over en skønnere oplevelse af have og terrasse kan man som boligejer se frem til at få en kvalitetsdør med ekstra høj isoleringsevne, fortæller den fynske virksomheds direktør Henrik Brunsø.
 
Helt tætte og top-isolerende
Lacuna facade-foldedøre er konstrueret af varmebehandlet lamineret bøg og poppel, eller af mahogni og eucalyptus. Hårde og formstabile træsorter, der forbliver uændrede sommer og vinter. Det gør dørene så tætte for vind og vand, at de kan bruges i alle dele af verden – og vedligeholdelsen er så minimal, at der kun skal males hvert 20. år.  

Foldedørene har 3 lag energi-glas og er i kraft af en samlet U-værdi på blot 0,75 nomineret til Byggerets Energipris 2012.

– Energibesparelser er ikke det første man tænker på, når der kan åbnes mere op til haven, siger Henrik Brunsø. – Men de er gjort mulige nu med høj kvalitet gennem hele processen. Dansk design og de bedste materialer, bl.a. FSC-certificeret træ, samt vores egen produktion i Langeskov.

Let at montere - og håndtere i hverdagen
En Lacuna facade-foldedør er i øvrigt nem at montere for enhver tømrer, fordi overkarmen kan fås selvbærende med ilagt kulfiber for at skabe stivhed og styrke. Og når man bruger døren i det daglige, ruller den let op og i - modsat en tung hæve/skydedør, der kan veje omkring 200 kg.

Yderligere oplysninger, bl.a. nærmeste forhandler, på www.lacuna.dk

Facade-foldedørene kan ses hos Byggecentrum i Ballerup og Middelfart, samt på TUN BYG 2012 fra
13.-16. marts i Fredericia Messecenter, stand A-2043.

Emner


Hus og Have