PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-kan-du-slippe-for-at-k%C3%B8be-ind-og-alligevel-lave-sund-og-varieret-mad-8877

Nu kan du slippe for at købe ind og alligevel lave sund og varieret mad

Pressemeddelelse februar 1, 2010 Familie

Den daglige aftensmad kan være lidt af en udfordring for mange danske familier. Der skal købes ind i supermarkedet på vej hjem fra arbejde og måske er der børn, der skal hentes, inden man forpustet kan sætte poserne fra sig og så småt komme i gang med maden. Når man tænker på alt det, der skal nås, er det ikke så underligt, at hjemkomsten med unger og indkøbsposer og madlavningen i folkemunde kaldes for ulvetimen

Middagsfred indkøbsposer
Du slipper for at købe ind - Middagsfred.dk leverer alt det du skal bruge til madlavningen lige til døren

Men nu kan du bogstaveligt talt få det hele bragt lige til døren, altså bortset fra børnene. Dem skal du stadig selv hente.
Middagsfred er navnet på en ny virksomhed, der gør det meget lettere at få en dejlig og hyggelig aften sammen med familien.

Du kan bare komme hjem – der er købt ind!
Melder du dig til ordningen, modtager du hver uge eller hver 14. dag en kasse, der indeholder alle de råvarer, du skal bruge til selv at tilberede aftensmaden derhjemme. Alt er med i kassen - kød, fisk, grøntsager og krydderier – simpelthen alt, undtaget køkkengrejet.

Middagsfred sørger naturligvis for, at maden er så varieret som muligt og består af de bedste, naturlige råvarer med så få tilsætningsstoffer som muligt.

Som kunde hos Middagsfred kan man frit vælge, om man ønsker en pakke leveret hver uge eller hver 14. dag. Hver middagsportion er beregnet, så der er rigeligt til 4 personer (to voksne og to børn). Middagsfred.dk oplyser i øvrigt, at hvis man er 5 i familien, kan man med fordel supplere med lidt ekstra kartofler, grøntsager, brød eller ris. Og er man kun 3, er der f.eks. nok til en lækker madpakke eller to næste dag.

Hvad prisen angår, så er det faktisk ikke dyrere end selv at handle ind. En ugeportion indeholder mad til 5 dage inklusive spændende og nemme opskrifter. En sådan kasse koster kun 835,- kr. svarende til 167,- kr. pr. aftensmåltid. Og så får du tilmed maden bragt lige til døren, så du ikke behøver tænke på, hvad menuen skal stå på i aften.

Interesserede læsere kan finde meget mere information om det harmoniske madprojekt på www.middagsfred.dk

Ønsker du flere billeder kan de hentes her:
www.middagsfred.dk/om-middagsfred/presserum/pressebilleder/

 

Kontakter


Emner


Familie


Middagsfred indkøbsposer
Du slipper for at købe ind - Middagsfred.dk leverer alt det du skal bruge til madlavningen lige til døren
Hent | 0,11 MB | 245 x 340 | .jpg

Zip og hent alle filer