PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-holder-tr%C3%A6loftet-formen-og-er-fri-for-knaster-24968

Nu holder træloftet formen og er fri for knaster

Pressemeddelelse oktober 18, 2018 Paneler Profilbrædder Træfloft Formstabil Knastfi

Ny type profilbrædder af presset kvalitetstræ fra certificerede skovbrug

Huntonit loft

Skal et træloft i boligen være perfekt, er der nu udviklet helt nye formfaste profilbrædder, som på grund af en særlig fremstillingsproces ikke forandrer sig:

- Alle kender problemet med, at trælofter i løbet af en årrække kan begynde at bue eller få sprækker i samlingerne. Samtidig kan knasterne blive meget synlige, selv om man har malet, lakeret eller hvidpigmenteret træet.

- Det er fortid nu med Huntonits nye paneler, der har samme mål som almindelige 5” profilbrædder, fortæller Per Nielsen fra den danske importør A. Rindom.

Bæredygtigt
naturprodukt

Panelerne er et naturprodukt af træ fra PEFC-certificerede skovbrug i Norge. De har fået ekstra tæthed og styrke ved, at træet først skilles ad i fibre – og så presses sammen igen med et højt tryk.  

Resultatet er ensartede, knastfri profilbrædder, som er bundet sammen af Lignin – et stof, der findes naturligt i træ. En bæredygtig løsning, hvor der ikke bruges lim eller nogen former for tilsætningsstoffer.

Godt indeklima
og fast form

Byggematerialer kan afgive gasarter, der påvirker boligens indeklima. Derfor bruges der udelukkende vandbaseret maling og lak til panelerne, som af Teknologisk Institut har opnået Dansk Indeklima mærkning i højeste klasse.

Overfladerne er tætte og formerne faste på grund af træets specielle konstruktion, der samtidig gør panelerne hårdere og tungere end almindelige profilbrædder. Det betyder, at et nyt Huntonit træloft ikke ændrer sig, selv om luftfugtighed og temperatur skifter.

Forhandles af byggemarkeder og tømmerhandler over hele landet. Se mere på www.rindom.dk og www.huntonit.no

Emner


Paneler Profilbrædder Træfloft Formstabil Knastfi