PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-fjernes-alle-lugte-i-bil-b%C3%A5d-og-campingvogn-let-med-ozon-17042

Nu fjernes alle lugte i bil, båd og campingvogn let med ozon

Pressemeddelelse november 7, 2013

Ny ozonbehandling virker hurtigt og effektivt mod tobaksrøg, mug, svampe, bakterier og andet, der giver dårlig lugt

747 1

Nu kan man genskabe duften af ægte renhed ved at udnytte en af naturens egne luftarter, ozon. De fleste har hørt om ozon-laget rundt om jorden og hvordan det beskytter os mod solens ultraviolette stråler. Og vi kender alle det specielle ved nyvasket sengetøj, der har hængt til tørre i den friske luft. Det er netop ozonen (O3) i udeluften, som er med til at give tøjet en ekstra grad af renhed.

Fjern lugtene i bilen, båden, campingvognen
Ved at bruge den nye ozongenerator OWP 100 – der er på størrelse med en transistorradio – kan man hurtigt og effektivt fjerne de generende lugte, der fx kan være i bilen, båden og campingvognen: Tobaksrøg, der er trængt ind i sæder og hynder. Uheld med køre- eller søsyge børn. Lugte fra hund og kat. Mug, skimmel m.m.

– Behandlingen tager 2-4 timer, og efter en grundig udluftning er der så rent og friskt, at der lugter af ”ingenting”, fortæller direktør Jan Mottlau fra ventilationsfilter.dk. – Det skyldes ozonens oxiderende virkning, hvor bakterier, virus og andet organisk materiale nedbrydes. Ventilationsfilter.dk lejer ozongeneratoren ud for 600,- for 3 dage (2 dage til transport og en dag til behandling incl. fragt og returfragt).

Sådan virker ozongeneratoren
I naturen opstår ozon (O3) ved, at iltmolekylerne i luften slutter sig sammen 3 og 3. Dette kræver energi og
sker derfor ofte i tordenvejr. Ozongeneratoren bruger strøm til denne proces og skal blot tilsluttes en almindelig stikkontakt/cigarstik. Så laver den ozon, som sendes ud ved hjælp af den indbyggede ventilator. Strømforbruget er i øvrigt så lavt, at 2 timers ozonbehandling kun koster 30 øre.

– Med en ozonbehandling fjerner man det, der lugter, helt. Det er en billig og enkel metode, som giver mange fordele i hverdagen, siger Jan Mottlau. – Fx når møbler og gardiner lugter efter en fest. Luften i kælderen virker ”muggen”. Eller sko og arbejds-tøj har fået lugte, man ikke bryder sig om.

Den vejledende udsalgspris for en OWP 100 ozongenerator er 2.950 kr. Se mere på www.ventilationsfilter.dk