PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-f%C3%A5r-k%C3%B8benhavn-100-mbit-fiber-fra-perspektiv-bredband-10274
ad

Nu får København 100 Mbit fiber fra Perspektiv Bredband

Pressemeddelelse juni 7, 2010 IT

Bredbånd via fiber er det hurtigste, mest stabile og fremtidssikre internet, man kan få, men alligevel er det kun 10 % af danskerne, der har det. Det vil Perspektiv Bredband nu gøre noget ved, og begynder i denne uge at installere 100 Mbit fiberbaseret bredbånd til boligforeninger i København.

PerspektivBredbandLogo
Perspektiv Bredband Logo i god kvalitet

100 Mbit/s til alle
Tirsdag den 1. juni udtalte videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, at alle i Danmark skal have mulighed for mindst 100 Mbit bredbånd i senest 2020. Det er dog ikke alle, der behøver at vente så længe, for Perspektiv Bredband begynder at installere 100 Mbit bredbånd til boligforeninger i København i denne uge.
»Vi er enige med ministeren, og synes også, at det er selvfølge, at alle skal kunne få 100 Mbit bredbånd. I Sverige har vores virksomhed lang erfaring med fiber, og en stor del af vores kunder har allerede 100 Mbit forbindelser,« fortæller Fredrik Forssell, adm. direktør for Perspektiv Bredband.

Klar til fiber
Perspektiv Bredband har leveret hurtigt bredbånd via ADSL til københavnerne siden 2005, og til resten af landet i den seneste måned. De står nu som den eneste uafhængige, landsdækkende bredbåndsleverandør i Danmark.
»Nu er tiden moden til at introducere et andet af vores forretningsområder på det københavnske marked, nemlig fiber til boligforeninger. Vi har en god historik fra Sverige med at bygge fiber og LAN til boligforeninger på en smart og omkostningseffektiv måde,« udtaler Fredrik Forssell.

Danmark har forudsætningerne for at lede udviklingen
I Danmark har vi altid været med helt fremme i den teknologiske udvikling, og vi har altid været i front med hensyn til befolkningens adgang til internettet. Det er vi stadig, og i hele verden er det kun Holland, der har flere bredbåndsforbindelser per indbygger end Danmark.
Men på ét punkt har vi ikke fulgt med, nemlig med indførelsen af super hurtigt bredbånd via fiber. I Danmark er det kun 10 % af bredbåndsforbindelserne, der er via fiber, mens det for eksempel er hele 21 % i Sverige*.
»Vi vil gerne bruge vores erfaring og bidrage til, at danskerne får bedre, hurtigere og mere stabilt internet. Vi er ikke nye på dette område, og kan derfor allerede nu levere et perfekt og gennemtestet produkt til Danmark,« siger Fredrik Forssell.

Fremtidssikkert bredbånd
Kundernes krav til at kunne se flere forskellige HD-TV kanaler og samtidigt kunne spille hurtige online-spil eller lytte til musik fra nettet, kræver højere bredbåndshastigheder. Med fiberbaseret bredbånd, som Perspektiv Bredband nu installerer, får brugeren det bedste og hurtigste bredbånd, man kan få, men ikke til højere pris. Når en boligforening har fået installeret fiber, så kan hastigheder op til 100 Mbit købes til samme pris som sædvanligt ADSL-bredbånd.
»Samtidigt kan den enkelte kunde, når boligforeningen har en fiberløsning, nemt vælge at øge hastigheden til 1 Gbit, når resten af udviklingen når til det punkt og mere båndbredde er nødvendigt,« slutter Fredrik Forssell.

 *OECD Broadband statistics 2009

Kontakter


Emner


IT




PerspektivBredbandLogo
Perspektiv Bredband Logo i god kvalitet
Hent | 0,4 MB | 824 x 2815 | .jpg

Zip og hent alle filer
ad