PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-er-vandsengen-personlig-og-eksklusiv-24391

Nu er vandsengen personlig og eksklusiv

Pressemeddelelse april 5, 2018 Madras Vandsenge

3 typer af vandmadrasser og 13 niveauer af dæmpning

1337 1

En vandseng fås i dag med så mange valgmuligheder, at den danske producent Akva Waterbeds fremstiller hver seng specielt efter kundernes ønsker. Det gælder også dobbeltsenge, hvor kunderne kan vælge en individuel vandmadras til hver ’halvdel’ og få præcis den hårdhed, dæmpning og temperatur, man finder mest behagelig.

– Der kan være stor forskel på, hvad vi hver især foretrækker for at få en god nats søvn, fortæller Alexander Brunsø fra Akva. – Det tager vi højde for med den moderne vandseng, hvor alt er fornyet i forhold til tidligere. For eksempel betyder det ikke længere noget, at der er forskel på din og partnerens vægt.

Dansk produceret medkundens navn på
- Nu er teknologierne så avancerede, at vi på fabrikken i Ry arbejder med 3 typer af vandmadrasser og 13 niveauer af dæmpning. Det gør hver seng så individuel, at den leveres med kundens navn på madrassen.

Dæmpningen af vandets bevægelser sker med et særligt lag af fibre. Det ligger inde i madrassen og kan få den til at falde til ro på 1 sekund eller mindre. Samtidig er det med til at give kroppen støtte og sikre den sunde, dybe søvn, som vandsenge er kendt for.

Design i ny stil og bæredygtige valg
Vandsengens design har også gennemgået en markant ud-vikling. I dag er alt fornyet, så sengen som helhed matcher den skandinaviske boligstils rene linjer.

– Samtidig er materialerne til vores vandsenge bæredygtige valg, siger Alexander Brunsø. – Alle tekstiler er Oeko-Tex 100 certificerede og dermed testet fri for sundhedsskadelige stoffer, ligesom vinylen omkring madrasserne er fri for ftalater.

Miljøet gavnes yderligere af varmelegemet Akva Vital, der er godkendt som lavenergiprodukt af Teknologisk Institut. Det kan timer-indstilles til at bruge strømmen på de tider af døgnet, hvor den er billigst.

Se mere på www.akva.com

Kontakter


Emner


Madras Vandsenge