PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-er-opstregning-af-baner-hurtigere-skarpere-og-mere-milj%C3%B8venlig-16500

Nu er opstregning af baner hurtigere, skarpere og mere miljøvenlig

Pressemeddelelse august 27, 2013 Sport

Ny Impact XP maling sparer tid og penge, er markant hvidere og mere holdbar

933 1

Nu giver en ny løsning til opstregning af baner en hel række fordele i det daglige arbejde – og et resultat, der står knivskarpt. Linemark iGO maskinen sparer tid og bruger kun 1,5 liter Impact XP linjemaling til en 11-mandsbane.

– Tiden er en væsentlig faktor, og man sparer cirka 9 minutter på at strege en fodboldbane op, blandt andet fordi den nye maskine vejer så lidt, fortæller Bjarne Palsov fra E. Marker.

– Med flere af de nuværende løsninger skal der op mod 20 liter maling med ud på banen, og det gør arbejdet tungere
og langsommere. Den nye maling skal ikke blandes med vand, så man er klar til at strege op med det samme.
 
Markant hvidere og mere holdbare streger
Kvaliteten af selve opstregningen er høj i kraft af maskinens teknologi med dyser, der gør forstøvningen ekstra fin på begge sider af græsstråene. Malingens specielle pigmentering giver en klar, hvid reflekterende overflade, der forstærkes, når stregerne tørrer.

– Linjerne står markant hvidere og skarpere, og så er de mere holdbare, selv ved kraftig regn. Resultatet bliver i øvrigt lige så godt, selv om græsset er lidt fugtigt under opstregningen, siger Bjarne Palsov.

Miljøvenlig og 100% nedbrydelig
Den nye Impact XP linjemaling fås til både græs- og kunststofbaner. Den er ikke bare mere synlig på banen – den er også 100% nedbrydelig og dermed god for miljøet på flere måder.

– Det er i forvejen en fordel, at der kun skal bruges ganske små mængder af maling i forhold til de systemer, der kendes i dag. Det giver brugeren et bedre og mindre belastende arbejdsmiljø, hvor arbejdet går væsentlig lettere, siger Bjarne Palsov.

– Samtidig betyder de små mængder af maling, at der bliver klart mindre affald i form af tomme emballager og lignende. Det er med til at gøre Linemark iGO til en mere bæredygtig løsning for landets kommuner og sportsklubber.

Sparer penge og arbejdstid
Økonomien ved Impact XP er god, fordi der både kan spares på selve produktet, hvor mængden af maling er klart mindre – og på den arbejdstid, der bruges.

– Vi ved fra flere større klubber, at man i gennemsnit sparer 90 minutter ved op-stregning af 10 standard 11-mandsbaner, når hele arbejdsgangen tages med:  Blanding, ophældning, transport og rengøring af materiel, siger Bjarne Palsov.

– Et sportsanlæg streges i gennemsnit op 36 gange på en sæson, så vi taler om en årlig besparelse på over 5 timer pr. bane. Og det har stor be-tydning at få frigjort så meget arbejdstid, når hverdagen er travl.

Se mere på www.emarker.dk   

Emner


Sport