Nu er drømmen om egen bolig i Caribien blevet mere realistisk
Pressemeddelelse oktober 10, 2007 Hus og HaveEfter flere år med stor efterspørgsel på ejendomme omkring Middelhavet åbner Atlas International nu for salg af boliger i Mellemamerika
I det lille mellemamerikanske land Belize ved Det Caribiske Hav er det nu muligt for interesserede danskere at investere i egen bolig på yderst seriøse og betryggende vilkår.
Den veletablerede og førende specialist i udenlandske ejendomme, Atlas International, lancerer nu dette nye område i Caribiens hjerte.
Belize - tidligere kendt som Britisk Honduras - er i dag det eneste officielle engelsktalende land i Mellemamerika. Hvad enten det drejer sig om investeringsejendom eller feriebolig, får man i dette tropiske paradis virkelig noget for sine penge.
"Belize er en enestående mulighed for at købe bolig på et nyt marked. Ejendomspriserne er lave og nyder fordel af en tocifret vækstrate", udtaler Atlas International's europæiske salgschef James Dearsley.
Købsprocessen i Belize er enkel og ligetil. Der er ikke noget, der hedder kapitalvindingsskat eller arveafgift - og landet har en stabil økonomi med en fast valutakurs over for US Dollars.
"Vi bestræber os på at yde en omfattende service, som sikrer at vore kunder er tilfredse med deres køb og modtager al den hjælp, de har brug for. Servicen omfatter bl.a. after-sales assistance, juridisk bistand, hjælp til køb af møbler og tegning af forsikringer samt vedligeholdelse af ejendommen", slutter James Dearsley.
Det er således med allerstørste sikkerhed i ryggen, når boligen under fjerne himmelstrøg købes via Atlas International, som siden 1977 har formidlet ejendomme i Spanien og Tyrkiet samt på Cypern og De Græske Øer.
Kontakter
Mie Jensen
ATLAS International /DK✉ jense************ Vis...
☎ 0034********* Vis...
http://www.atlas.com
Emner
Hus og Have