PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-er-det-let-at-f%C3%A5-mere-varme-ud-af-br%C3%A6ndeovnen-16550

Nu er det let at få mere varme ud af brændeovnen

Pressemeddelelse september 5, 2013 Hus og Have

Ny effektiv varmefordeler starter selv og bruger ikke strøm

936 1

Nu kan varmen fra brændeovnen udnyttes bedre – på en behagelig måde. Den lydløse Heat Power varmefordeler fra TermaTech sættes direkte på brændeovnen og sender automatisk varmen rundt.

– Det er en enkel og virkelig smart nyhed, der giver ekstra komfort i hverdagen, fortæller Søren Toft fra TermaTech.

– En varmeblæser, der er lydløs og kører på varmeenergi. Denne specielle teknologi betyder, at Heat Power selv producerer strøm til sin blæser ud fra ovnens varme. Så man er helt fri for ledninger, batterier og at skulle tænde eller slukke.

Bedre og mere varme
Når man fyrer godt op i brændeovnen, kan varmen blive meget kraftig. Dette gælder især for de klassiske strålingsovne, men også for de nyere konveksionsovne, der har et dobbelt lag metal yderst, så de i princippet fungerer som en radiator.

Derfor vil det være en stor fordel i hverdagen at få fordelt varmen bedre, og det løser Heat Power på den mest enkle måde.

Starter automatisk
– Den placeres blot på brændeovnen og starter selv, når ovnens overflade bliver mere end 80 grader varm. Den lydløse blæser flytter flere hundrede kubikmeter luft i timen, så man vil opleve at få mere og bedre varme, siger Søren Toft. 

Varmefordeleren fungerer også, selv om brændeovnen bliver meget varm. Konstruktionen klarer overfladetemperaturer på op til 300 grader.

Heat Power er set til 995 kr, og nærmeste forhandler findes på www.termatech.com

Kontakter


Emner


Hus og Have