Nu er det kinesernes tur til at blive kopieret
Pressemeddelelse marts 23, 2009 Hus og HaveKineserne er kendt for at kopiere mærkevarer, og det kæmper møbelbranchen hårdt imod. Nu svarer den danske kurvemøbelfabrik Sika-Horsnaes igen og gør kineserne kunsten efter med en "kopi" af det olympiske stadion i Beijing, "Bird´s nest". OL-stadion har både lagt navn til og har inspireret designere fra Sika-Horsnaes til Olympia Birdnest.
Olympia Birdnest indbyder til tæt og hyggelig afslapning i hinandens arme for to, der holder af hinanden, mens det kinesiske stadion har plads til omkring 80.000 mennesker. Olympia Birdnest er på én gang et komfortabelt møbel og en flot skulptur til hjemmet i et helt nyt og moderne look med et unikt fletværk.
"Vi synes, det olympiske stadion er så imponerende og flot et byggeri, at vi fik lyst til at gøre kunsten efter til kurvemøbler, der ligner. Udfordringen har været, at vi ikke ville gå på kompromis med, at konstruktionen skulle være stabil, samtidig med at det åbne fletværk skulle fremstå let og luftigt som den kinesiske fuglerede. Det er lykkedes ved hjælp af moderne teknologi," siger Louise Andreasen, marketingchef i Sika-Horsnaes, der holder opskriften på flettemetoden hemmelig.
En kopi af kopien
Olympia Birdnest blev første gang udstillet på messen Spoga i Köln i oktober, og kort efter havde kineserne fremstillet en tro kopi af kopien, som blev udstillet på en messe i Fjernøsten.
"Bird´s nest" i Beijing dannede i sommer rammen om blandt andet åbningsceremonien ved de olympiske sommerlege, og byggeriet har taget omkring fem år at opføre. Derimod har det kun taget designere fra Sika-Horsnaes nogle få måneder at overføre designet til møbelkollektionen og opfinde den rigtige konstruktion for Olympia Birdnest.
Både en skulptur og et hyggeligt møbel
Olympia Birdnest ligner ligesom sin inspirationskilde en moderne skulptur. Den pryder hjemmet som et kunstværk, og er kunstfærdig udformet som fuglereden i naturen. Samtidig inviterer "fuglereden" til hyggestunder i tosomhed.
Med Olympia Birdnest kan man tage den flotte unikke design og stemningen fra stadion i Beijing med hjem i stuen eller på terrassen. Den komfortable Olympia Birdnest er en helt ny generation af kurvemøbler.
Olympia Birdnest er en del af møbelkollektionen IN-OUT fra Sika-Horsnaes. Idéen bag kollektionen er, at møblerne både skal kunne bruges ude på terrassen og inden døre. Det tidløse, stilrene design og komforten gør, at møblerne skal kunne bruges både ude på terrassen eller i haven og inden døre. Møblerne er håndlavede af materialet Hularoâ, som tåler al slags vejr, er vedligeholdelsesfrit og miljøvenligt. Hularoâ er et kunstfiber, der holder sig pænt blot ved at blive tørret af med en fugtig klud.
Billedtekst:
Olympia Birdnest er inspireret af byggeriet af det olympiske stadion i Beijing. Den fås i sort eller hvid og som noget nyt i den hotte sølvfarve. Olympia Birdnest, vejl. pris DKK : 7.215,- inkl. sædehynde
Fakta om Sika-Horsnaes
Sika-Horsnaes a/s er Danmarks ældste kurvemøbelfabrik. Sika-Horsnaes a/s er en fusion mellem de to ældste producenter af rattanmøbler i Skandinavien, SIKA MØBLER A/S, der blev stiftet i 1950, og HORSNÆS DESIGN A/S, der blev stiftet i 1940. Begge selskaber har siden grundlæggelsen været specialiseret i fremstilling og distribution af rattan- og kurvemøbler.
Emner
Hus og Have