PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-er-det-gratis-at-overnatte-i-din-autocamper-p%C3%A5-unikke-holdepladser-i-s%C3%B8nderjylland-og-p%C3%A5-fyn-25273

Nu er det gratis at overnatte i din autocamper på unikke holdepladser i Sønderjylland og på Fyn

Pressemeddelelse februar 11, 2019

Autocamperturisme i vækst - ny guidebog viser vej til unikke og gratis holdepladser i Sønderjylland og på Fyn. Konceptet er kendt fra bl.a. Tyskland og Frankrig, og har nu også gjort sit indtog i Danmark. Guidebogen viser vej til de bedste gårdbutikker, vingårde, museer og kroer i hele Danmark.

Langedil Vin og Event
Henning Nielsen byder Pintrip-gæster velkommen på sin vingård på Fyn. Foto: Henning Nielsen (foto må bruges frit ved kreditering)

Lille Danmark sættes på verdenskortet over lokal kulturturisme med nyt rejsekoncept, hvor private som Henning Nielsen fra Haarby på Fyn åbner sit hjem op for autocamperturister.

Du holder ved en skillevej i midten af ingenting. Forude strækker de fynske landeveje sig så langt øjet rækker. Det er følelsen af frihed, men hvor skal du overnatte? Skal du køre til højre eller til venstre? Mod Akkerup, Strærup eller måske Haarby?

Fra den 18. februar findes svaret på de spørgsmål i den nye guidebog Pintrip. Et rejsekoncept der leder autocamperturister fra hele Europa rundt i de danske landskaber og direkte hjem til eksempelvis Henning Nielsen fra Haarby.

”Vi synes, at alle skal have mulighed for at opleve det autentiske Danmark. De skal ud ad de små veje og finde de gemte skatte undervejs. Det er derfor, vi har skabt Pintrip,” siger Henriette Rask, ejer af Pintrip.

Tusind har forudbestilt guidebog for autocamperturister

Og noget tyder på, at deres form for rejsekoncept er efterspurgt. For ifølge hende, har man allerede inden lanceringen solgt tusind eksemplarer af guidebogen.

Men det har ikke været en nem opgave. Selv måtte Henriette Rask tage orlov fra arbejdet som lægesekretær. For Henriette og hendes mand Peter har selvfølgelig ikke kunne sidde stille på hjemmeadressen i Nautrup under tilblivelsen af guidebogen.

”Jeg tror, vi har arbejdet på det her fra klokken syv til elleve om aftenen, så det stod hurtigt klart, at jeg blev nødt til at bruge alt min tid på Pintrip,” siger Henriette Rask.

Fra nord til syd og øst til vest har hun nu med sin mand Peter Rask kortlagt 184 små, uopdagede lokaluniverser i smukke egne, man ellers ikke vidste eksisterede.

Byder fremmede indenfor

De færreste har i hvert fald hørt om vingården Langedil Vin & Event i Haarby på Fyn, som værten Henning Nielsen driver. Nu åbner han sin private ejendom og vingård op for overnattende turister.

Det med at møde nye mennesker, er da heller ikke noget, der afskrækker fra at byde fremmede velkomne. Tværtimod har Henning Nielsen oplevet, at hvis bare man er åben, så kan folk overraske.

”Jeg har haft mange besøgende gennem tiden også nogle, jeg på forhånd dømte til ikke at være imødekommende eller interesserede, men det viste sig jo at være helt modsat,” siger Henning Nielsen.

Samler på oplevelser og mersalg

Planen er at samle på den slags oplevelser, som gør én lidt klogere på verden og samtidig få lokalsamfundet til at blomstre. Det er i hvert fald det, Henning Nielsen drømmer om, når de første Pintrip-gæster kører ind på parkeringspladsen til vingården.

”Min motivation er en blanding af mersalg og så at få nogle gode oplevelser med nye mennesker og derigennem få en ny vinkel på, hvordan man ser på tingene,” siger Henning Nielsen og fortsætter:

”Og så vil jeg til gengæld med glæde fortælle om alle de nærliggende flotte steder, de bør se.”

Ud over vingården her, guider bogen også til gårdbutikker, kroer, put & take, små mejerier, bryggerier, museer og alle andre steder, hvor lokale værter gerne deler deres private sted med andre.

Hent inspiration i Pintrip's video 

Kontakt:
Telefon: +45 22 37 95 88
Mail: pintrip@pintrip.eu
Bogen kan bestilles på www.pintrip.eu

FAKTA

  • Bogen sælges til 225 kroner, og der er allerede solgt 1000 eksemplarer.
  • Pintrip lanceres for første gang nogensinde den 18. februar, og markeres med en lille reception.
  • Pintrip er udviklet og ejet af ægteparret Henriette Rask, der er 43 år gammel og lægesekretær og Peter Rask, der er 48 år gammel og pædagog.

BAGGRUND

  • Autocamperturisme er kæmpestort uden for Danmark. I Frankrig, Tyskland, Spanien, Schweiz, Storbritannien og Sverige finder man tilsvarende koncept som Pintrip (kilde: www.fefi.eu).
  • Danmark er blevet et populært rejsemål for en del af de knap 2 millioner europæiske autocamperturister. (kilde: European Caravan Federation)
  • Der er cirka 520.000 indregistrerede autocampere i Tyskland. Antallet har været stigende gennem de seneste år, så potentialet er stort for et innovativt tiltag som Pintrip (kilde: Markedschef Mads Schreiner, VisitDenmark).
  • 52% af autocamperturisterne benytter udelukkende autocamperpladser (kilde: Promobil 2017).
  • Gennemsnitsalderen for autocamperturister er 57,7 år (kilde: Videncenter for Kystturisme) og hver rejsende bruger omkring 375 DKK om dagen (CIVD).

HVORDAN FUNGERER KONCEPTET

  • Pintrip-guiden består foruden selve guidebogen også af en årsvignette, et specielt medlemsklistermærke, der skal sidde i forruden på autocamperen som bevis for, man er gyldigt medlem et år.
  • Guiden præsenterer 184 værter der hver især tilbyder 1-3 individuelle holdepladser. Pladserne er gratis at benytte, og man må holde i 24 timer fra ankomsttidspunktet.
  • Pintrip står for alt det praktiske i forhold til at opsøge og gøre værter klar til at modtage Pintrip-gæster.    

Kontakter


Nøgleord


autocamper Turisme


Grundlæggere af Pintrip
Henriette og Peter Rask på værts-besøg. Foto: Frederik Maj (foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 30,94 MB | .jpg

Friheden til selv at vælge, hvor du parkerer for natten.
Foto: Frederik Maj (Foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 40,62 MB | .jpg

Danmarks smukke natur
Foto: Frederik Maj (foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 14,96 MB | .jpg

Autocamper set fra luften
Danmarks smukke natur set oppefra Foto: Frederik Maj ((foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 13,22 MB | .jpg

Langedil Vin og Event
Henning Nielsen byder Pintrip-gæster velkommen på sin vingård på Fyn. Foto: Henning Nielsen (foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 15,68 MB | .jpg

Langedil Vin og Event
Henning Nielsen byder indenfor på Langedil Vin og Event. Foto: Henning Nielsen (foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 3,6 MB | .JPG

Foran bobilen
Henriette og Peter Rask nyder en kop kaffe foran autocamperen. Foto: Frederik Maj (Foto må bruges frit ved kreditering)
Hent | 22,19 MB | .jpg

Zip og hent alle filer