PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-er-alle-carpeople-v%C3%A6rksteder-certificeret-til-service-og-reparation-af-el-og-hybridbiler-26400

Nu er alle CarPeople-værksteder certificeret til service og reparation af el- og hybridbiler

Pressemeddelelse september 9, 2020 Autoværksted Elbiler Hybridbiler Certificering Autobranchen Motor Carpeople

Som den første værkstedskæde i Danmark er alle CarPeople-autoværksteder blevet certificeret til service og reparation af el- og hybridbiler. Med dette markante kompetenceløft gearer CarPeople alle sine værksteder til fremtiden.

CarPeople
CarPeoples udviklingskonsulent Tommy Holst (th) og forretningsudviklingskonsulent Morten Eriksen, med et eksemplar af certificeringen. CarPeople er den første kæde i Danmark, der har certificeret alle sine værksteder i service og reparation af el- og hybridbiler.

For Tommy Holst, udviklingskonsulent hos CarPeople har september måned været længe ventet. Fra denne måned kan CarPeople nemlig som den første værkstedskæde herhjemme kalde alle sine værksteder for certificeret i service og reparation af el- og hybridbiler.

– Over alt i kæden glæder vi os over den nye certificering. Både fordi det ruster værkstederne til fremtiden, og fordi det er spændende at blive klogere på den nye teknologi. Ikke mindst glæder vi os over de muligheder, det giver el-og hybridbilejerne, siger Tommy Holst og uddyber:
– El- og hybridbilmarkedet er i stor vækst, og som el- og hybridbilejer kan der ofte være mellem 50 og 100 km til nærmeste værksted for at få serviceret eller repareret bilen. Det kan være svært at passe ind i en travl hverdag. Det kan vi nu afhjælpe, fordi vi kan tilbyde kompetencerne tættere på. Vi tilbyder selvfølgelig alle de samme fordele, som når benzin- og dieselbilerne serviceres, og det vil sige at fabriksgarantien bevares, og at vi yder 3 års garanti på nye reservedele.

Fokus på sikkerhed og løbende uddannelse

Certificeringen er foretaget i samarbejde med FTZ Akademi, der årligt gennemfører mere end 500 uddannelsesforløb. Her har eksterne specialister forestået både undervisning og certificering af samtlige CarPeople-autoværksteder.

–  Certificeringen betyder helt konkret, at værkstedernes ansatte er blevet uddannet i at servicere og reparere el- og hybridbiler og løbende får kompetencerne opdateret. Det kræver helt særlige kompetencer at servicere el- og hybridbiler, ligesom der er en række sikkerhedsmæssige krav, der skal overholdes. Trygheden, både i forhold til sikkerhed og kvaliteten i det udførte arbejde er altafgørende for vores kunder og os selv, og med certificeringen kan vi garantere begge dele slutter Tommy Holst.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Tommy Holst, udviklingskonsulent hos CarPeople på tlf. 40258155

Om CarPeople
CarPeople er en landsdækkende, fri kæde af autoværksteder med 45 lokale og ambitiøse værksteder. CarPeople servicerer og reparerer alle bilmærker og har som den første kæde herhjemme fået el-og hybridcertificeret alle sine værksteder.  Læs mere på Carpeople.dk

Kontakter


Emner


Autoværksted Elbiler Hybridbiler Certificering Autobranchen Motor Carpeople


CarPeople
CarPeoples udviklingskonsulent Tommy Holst (th) og forretningsudviklingskonsulent Morten Eriksen, med et eksemplar af certificeringen. CarPeople er den første kæde i Danmark, der har certificeret alle sine værksteder i service og reparation af el- og hybridbiler.
Hent | 4,13 MB | 2793 x 4205 | .jpg

Zip og hent alle filer