PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-bliver-julen-endnu-smukkere-14201

Nu bliver julen endnu smukkere

Pressemeddelelse september 25, 2012 Hus og Have

Det danske firma Nordahl Andersen sender en række smukke og enestående juleudsmykninger på markedet. Serien af julepynt i forsølvet og forgyldt messing er baseret på en række af H.C. Andersens papirklip.

Emballage - guldprodukter
Se de flotte æsker med harlekin-mønstre i forskellige farver, der kan bruges til opbevaring af produkterne år efter år.

Var der én, der elskede julen, var det vores verdensberømte forfatter Hans Christian Andersen. I flere af sine berømte eventyr har han bragt uforglemmelige julebilleder ind i vores stuer og ind på vores nethinder, lige fra „Den lille pige med svovlstikkerne” til „Grantræet”. Hans Christian Andersen var, ud over sine eventyr, også berømt for sine papirklip, som han, på sine mange rejser og ved mange selskaber, underholdt med, imens han fortalte fantastiske historier og klippede i fri hånd. Når historien var til ende, foldede han sit papir ud og afslørede et fantasifuldt papirklip klippet specielt til lejligheden. 

Nu folder smykkefirmaet Nordahl Andersen en del af Hans Christian Andersens papirklip ud som smuk og unik julepynt. Serien består af 11 forskellige produkter, som fås i både forsølvet og forgyldt udgave. Med udgangspunkt i et papirklip og eventyret om „Grantræet” er der designet juletræer i tre forskellige størrelser, som dekorativt kan placeres på julebordet. Tre andre papirklip danner baggrund for indbydende kræmmerhuse med filtindsats, lige til at hænge på juletræet og fylde med pebernødder, konfekt og juleknas. Til at pynte træet findes der yderligere tre fine vedhæng, og til at lyse op i den mørke vintertid er der i serien også fyrfadsholdere - en af dem bl.a. med eventyret om „Den standhaftige Tinsoldat”. 

Hans Christian Andersen var en detaljens- og overraskelsens mester. For at blive i hans ånd, er alle de smukke juleudsmykninger pakket ind i specialdesignede runde æsker, som er dekoret med harlekinmønstre i forskellige størrelser og farver. Når julefesten er forbi, og træet er sat ud, kan æskerne bruges til at gemme julepynten i år efter år. 

Direktør Michael Nordahl Andersen har et ønske: „Hans Christian Andersen er en meget stor del af vores kulturarv, og vi håber, at den smukke julepynt baseret på Hans Christian Andersens papirklip vil skabe julestemning og inspirere til hyggelige fortællinger i mange danske hjem.“ 

Kontakter


Michael Nordahl Andersen

Direktør / Indehaver
Nordahl Andersen ApS
micha********* Vis...
40202*** Vis...

Emner


Hus og Have


H.C. Andersen pressemeddelse
Læs mere om H.C. Andersen og hans fantastiske papirklip, som Nordahl Andersen nu har udfoldet som julepynt
Hent | 0,12 MB | .pdf

H.C. Andersen brochure
Hent | 1,97 MB | .pdf

Emballage - sølvprodukter
Se de flotte æsker med harlekin-mønstre i forskellige farver, der kan bruges til opbevaring af produkterne år efter år.
Hent | 4,93 MB | 2362 x 3543 | .jpg

Emballage - guldprodukter
Se de flotte æsker med harlekin-mønstre i forskellige farver, der kan bruges til opbevaring af produkterne år efter år.
Hent | 5,11 MB | 2361 x 3543 | .jpg

Juletræ, guld - med emballage
Hent | 6,64 MB | 3260 x 2632 | .jpg

Stemningsbillede - guldprodukter
Hent | 15,31 MB | 2457 x 3543 | .jpg

Zip og hent alle filer