PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nordlux-st%C3%A6rkt-p%C3%A5-vej-til-at-v%C3%A6re-skandinaviens-f%C3%B8rende-9244

Nordlux stærkt på vej til at være Skandinaviens førende

Pressemeddelelse marts 11, 2010 Erhverv

Nordlux A/S' ambition om at blive Skandinaviens førende leverandør af belysning er rykket et stort skridt nærmere realisering: Aalborg-virksomheden har netop købt aktiemajoriteten i den norske virksomhed Lampekonsulenten og sikrer sig dermed et yderst solidt fodfæste på især det norske marked.

- Lampekonsulenten er i lighed med Nordlux rettet mod detailkunderne og har en særdeles stærk position på hjemmemarkedet. Der er tale om en sund og velkonsolideret virksomhed, som tjener penge og i øvrigt altid har gjort det, siger Nordlux’ administrerende direktør, Peter Terkelsen. Og han fortsætter:

-I begge virksomheder ser vi store synergier i den nye konstellation. For Nordlux’ vedkommende er der blandt andet tale om at få endnu bedre fat i det norske marked, mens Lampekonsulenten får adgang til en række markeder på det europæiske kontinent, hvor Nordlux har godt fat. Og på produktsiden er der rigtig gode muligheder for samspil, for der er kun ganske få overlapninger i de to virksomheders sortiment.

Peter Terkelsen forventer også synergier på indkøbssiden, blandt andet fordi Nordlux har eget kontor med fem medarbejdere i Kina.

Lampekonsulenten, der har 10 ansatte, er ikke mindst kendt for udendørslamper af ekstremt høj kvalitet, tilpasset det krævende skandinaviske vejr.

- Såvel udendørs som inden døre, hvor Lampekonsulenten blandt andet fokuserer på LED-løsninger, er der hovedsageligt tale om designede lamper, fortæller Peter Terkelsen, der oplyser, at Lampekonsulenten er meget langt fremme inden for LED-udvikling. 

Nordlux’ køb af aktiemajoriteten i Lampekonsulenten får ingen praktisk indflydelse på de to virksomheders hverdag, idet begge videreføres som hidtil – Lampekonsulenten med hovedsæde i Stavanger og Nordlux fortsat med base i Aalborg.

Om Nordlux
Siden etableringen i 1977 har det været Nordlux A/S’ målsætning at tilbyde kvalitetsprodukter til lav pris. Nordlux, der beskæftiger 48 medarbejdere, designer, producerer og sælger et stort og bredt sortiment inden for både inden- og udendørs belysning. Virksomhedens produkter afsættes ikke mindst i Danmark og Skandinavien, men Nordlux har desuden en støt stigende eksport til det europæiske marked.

Yderligere information:
Adm. direktør Peter Terkelsen, Nordlux A/S                                                        +45 20931611

Kontakter


Steen Bjerre

Kommunikationschef
Par No 1 A/S
sb@pn**** Vis...
22204*** Vis...

Emner


Erhverv