PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nordisk-sap-succes-nu-i-danmark-2960

Nordisk SAP-succes nu i Danmark

Pressemeddelelse juni 22, 2006 IT

Spring Consulting er med knap 200 ansatte et af Nordens største konsulenthuse, som siden år 2000 har haft succes med udelukkende at levere konsulentydelser og løsninger baseret på virksomhedssystemet SAP. Spring har kontorer i Oslo, Stavanger, Stockholm og Göteborg, og der er nu også åbnet et kontor i København, hvor 16 af markedets mest erfarne konsulenter er blevet håndplukket til at danne et solidt fundament for en dansk ekspansion.

”Det er et naturligt skridt for Spring at gå ind på det danske marked”, udtaler Springs koncerndirektør Johnny Rindahl. ”Vi samarbejder i forvejen gnidningsfrit på tværs af landegrænserne, og kunderne i Danmark kan med det samme få glæde af vor kritiske masse på nordisk plan og den spidskompetence og de acceleratorer, som vi har opbygget til SAP”, fortsætter han. Målet er at blive blandt de tre største SAP-huse i Danmark indenfor de kommende tre år.

Spring er en fleksibel og pragmatisk virksomhed med en flad organisationsstruktur, og det tiltaler mange kunder og konsulenter. I Danmark har Spring ansat Claus Hornbæk Nielsen fra Ementor som direktør, og han er ikke i tvivl om, at Springs succes med at tiltrække nogle af de dygtigste SAP-konsulenter kan tilskrives, at de både får indflydelse og ansvar uden nødvendigvis at skulle beskæftige sig med linieledelse.

”Både kunder og medarbejdere er ofte trætte af tungt bureaukrati og manglende fokus hos de store konsulentvirksomheder, og mange har derfor de senere år valgt at flygte til de mindre SAP-huse”, siger Claus Hornbæk Nielsen, der tilføjer, at Spring på mange måder minder om disse huse, bortset fra at Springs kritiske masse på nordisk plan gør det muligt at tage ansvar for at levere store projekter af høj kvalitet og samtidig give konsulenterne et unikt fagligt miljø, hvor de til stadighed kan løfte deres kompetenceniveau.

En lang række af Danmarks største virksomheder, som i forvejen anvender SAP, er allerede blevet kunder hos Spring. ”Vi er fleksible, pragmatiske og nemme at handle med, og så er det da afgjort et plus, at vi kan præsentere en række af landets stærkeste SAP-profiler, som kan træde til og gøre en forskel med det samme”, siger Claus Hornbæk Nielsen og fortsætter: ”Da SAP jo både håndterer kritiske forretningsprocesser og efterhånden er blevet et relativt komplekst system at operere for mange virksomheder, er det altså afgørende, at kunderne kan regne med, at vi leverer konsulenter, der ved, hvad de taler om”. Springs danske konsulenter har p.t. mere end 9 års erfaring med SAP i gennemsnit.

Spring Consulting er ejet af EDB Business Partner, som er et af Nordens største IT-selskaber med cirka 4.000 ansatte og en omsætning i 2005 på 4,8 MNOK.

For yderligere information kontakt venligst:

Johnny Rindahl
E-mail: [email protected]
Tlf.: +47  98 22 49 770

Claus Hornbæk Nielsen
E-mail: [email protected]
Tlf.: +45 40 20 26 64

Se også:
www.springconsulting.dk
www.edb.com

Kontakter


Emner


IT