PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/norconsult-koncernen-overtager-wessberg-a-s-14711

Norconsult koncernen overtager Wessberg A/S

Pressemeddelelse december 12, 2012 Byggeri

Norconsult koncernen overtager pr. 1. januar 2013 Wessberg A/S. Wessberg A/S videreføres som et fuldt ejet datterselskab i Norconsult koncernen fra Wessbergs kontorer i Herlev. Med overtagelsen indledes et planlagt generationsskifte i Wessberg A/S, hvor virksomhedens kerneværdier, kompetencer og medarbejdere fastholdes samtidig med, at rådgivningsprofilen styrkes.

Wessberg

Norconsult AS overtager pr. 1. januar 2013 alle aktier i Wessberg A/S. Det sker som resultatet af et naturligt og planlagt generationsskifte, hvor de nuværende ejere, adm. direktør Stig Wessberg og teknisk direktør Per Korsgaard, har prioriteret videreførelse af virksomheden som et selvstændigt brand med de kerneværdier, som virksomheden har været kendt for i snart 50 år. Samtidig får Wessberg A/S’ medarbejdere og kunder del i de synergier og bredere kompetencemiljøer, som naturligt følger af at være en del af en større, internationalt orienteret rådgivningsvirksomhed.

Administrerende direktør Stig Wessberg siger: ”Det har været vigtigt for både Per og jeg at se Wessberg videreført med den samme fokus på professionalisme og troværdighed, som vi og før os min far har prioriteret. Samtidig har det været væsentligt at påbegynde et naturligt generationsskifte på et tidspunkt, hvor vi begge stadig brænder for arbejdet, og hvor vi endnu i en årrække kan medvirke aktivt til at positionere Wessberg som en af de stærkeste rådgivningsvirksomheder i Danmark inden for byggeområdet.”

Stig Wessberg fortsætter således som administrerende direktør og Per Krogsgaard som teknisk direktør foreløbigt de næste tre år. Alle ansatte i Wessberg A/S fortsætter også i deres stillinger efter overtagelsen.

Ruster begge virksomheder til fremtiden
Norconsults overtagelse af Wessberger strategisk begrundet. Samlet skal overtagelsen  ruste virksomhederne til mødet med fremtidige markedsmæssige og faglige udfordringer, styrke grundlaget for forsat vækst og sikre trygge arbejdspladser. 

Esben Carstensen, administrerende direktør i Norconsult Danmark A/S, siger: ”Med købet af Wessberg styrker Norconsult sin stilling i regionenved, at vi får tilgang til et meget kompetent og anerkendt rådgivermiljø. Wessberg og Norconsult har samme syn på fremtiden, og både forretningsmæssigt og kulturelt passer vores to virksomheder sammen. Købet er et meget stort løft for Norconsult i Danmark, og det vil sætte os i stand til at håndtere helt nye opgaver her.”

Stig Wessberg deler denne opfattelse. Han siger blandt andet: ”Vi ser frem til at blive en del af et slagkraftigt tværfagligt skandinavisk rådgivermiljø. For at vi fortsat kan imødekomme vores kunders komplekse behov, er vi hele tiden nødt til at udvikle vores kompetencer og evner til at arbejde tværfagligt. Her vil Norconsults brede kompetencebase hjælpe os til at stå endnu stærkere i markedet og i konkurrencen om opgaverne. Samtidig vil det styrke vores muligheder for både at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere, så vi fortsat kan betjene både nye og tidligere kunder professionelt og troværdigt.”

Norconsult Danmark A/S flytter efter 1. januar 2013 ind i Wessbergs domicil i Herlev, så den samlede virksomhed, men navnlig dens medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, fra starten kan få fordele af virksomhedsovertagelsen. 

Om Norconsult AS
Norconsult er Norges største tværfaglige rådgiver. Med ca. 80 års erfaring har selskabet opbygget et solidt fundament som en toneangivende aktør både nationalt og internationalt. Norconsults hovedkontor ligger i Sandvika udenfor Oslo, og selskabet er i dag etableret med tre kontorer i Danmark. Et af Norconsults kendetegn er et stort antal seniorrådgivere som repræsenterer den bedste ekspertise inden for selskabets forretningsområder, og som i et tæt samarbejde arbejder sammen med selskabets ingeniører, økonomer, arkitekter, IT- og miljøeksperter samt virksomhedsrådgivere. Selskabet er ejet af de ansatte og har ca. 2.400 medarbejdere, fordelt på 1.770 i Norge og 630 i udlandet. Se www.norconsult.no for mere information.

Om Wessberg A/S
Wessberg A/S, Rådgivende ingeniører, har ydet ingeniørrådgivning siden 1965. Selskabet blev etableret af ingeniør Jørgen Wessberg, og ejes indtil årsskiftet af Stig Wessberg og Per Korsgaard, der har været aktive i virksomheden i over 30 år.  Wessberg A/S ligger i Herlev uden for København. Wessberg besidder en solid erfaring fra et meget stort antal gennemførte byggeopgaver for både offentlige og private bygherrer. Selskabet medvirker i byggeriet med rådgivning, projektering, byggestyring og tilsyn ved såvel nybyggeri som renoveringsopgaver. Selskabet har ca. 45 medarbejdere. Se www.wessberg.dk for mere information.

Yderligere information:
Adm. direktør Stig Wessberg, Wessberg A/S
direkte tlf.  +45 4488 2113
mobil         +45 4010 6850

Adm. direktør Esben Carstensen, Norconsult Danmark A/S
direkte tlf.  +45 4420 9834
mobil         +45 2057 7337

Adm. direktør John Nyheim, Norconsult AS 
direkte tlf.  +47 6757 1000
mobil         +47 9133 9921

Kontakter


Emner


Byggeri