PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nor-cargo-g%C3%B8r-noget-for-trafiksikkerheden-2993

Nor-Cargo gør noget for trafiksikkerheden

Pressemeddelelse juli 7, 2006 Motor

Som konsekvens af de mange ulykker der sker med højresvingende lastbiler uddeler Nor-Cargo nu skilte til sine vognmænd og chauffører.

Skiltene med ordlyden, " Stop her så jeg kan se dig", skal sættes i højre side af lastbilen og gøre cyklister opmærksom på, at de skal stoppe, for at undgå at befinde sig i en blind vinkel, uden for chaufførens synsfelt.

Sammen med skiltet får chaufføren en instruktion på dansk, tysk og engelsk, som forklarer om formålet med kampagnen, og opfordrer chaufføren til at påsætte skiltet.

Mange ansatte hos Nor-Cargo er selv cyklister, eller har børn som færdes på cykel i trafikken. Situationen er derfor kendt og frygtet. Som formidler af transport med mange udenlandske chauffører, har vi derfor også en forpligtelse til at informere om problemstillingen overfor dem. Danmark er et cykelland, og mange udenlandske chauffører er slet ikke vant til at skulle holde øje med cykler i det omfang, der kræves her i landet.

Det er naturligvis vigtigt at pointere, at skiltet ikke i sig selv er en sikkerhed, men et hjælpemiddel, og at der stadig kræves agtpågivenhed af såvel chauffør som cyklist.



Nor-Cargo Danmark AS er en del af Nor-Cargo koncernen. Nor-Cargo er ejet af  Norske Posten, og er en af  Nordens største transport- og logistik virksomheder. Læs mere på www.norcargo.dk


Kontakter


Emner


Motor