PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/non-profit-sparring-fra-erfarne-erhvervsfolk-26426

Non-profit sparring fra erfarne erhvervsfolk

Pressemeddelelse september 28, 2020 Nonprofit-sparring Erhvervsrådgivning Iværksætteri

Mange unge virksomheder kæmper med at skabe udvikling og vækst. Det har fået erfarne erhvervsfolk til at slå sig sammen om at tilbyde nonprofit-sparring inden for markedsføring, salg, organisation, ledelse og finansiering under navnet netvaekst.dk.

Netvaekst

Iværksættere og opstartsvirksomheder kæmper ofte med at få den gode idé til at lette. Det samme gælder etablerede firmaer, som måske er stagneret i deres udvikling og ikke oplever den samme fremdrift som tidligere. Når det sker, kan erhvervserfaring gøre hele forskellen, hvis man igen vil ind på vækstsporet med sine idéer og produkter.

– Som erfarne erhvervsfolk vil vi gerne give viden og indsigt tilbage til virksomheder, som trænger til en håndsrækning, fortæller Ole Bay, en af initiativtagerne til netvaekst.dk. Derfor er vi gået sammen om at tilbyde op til 15 timers sparring kvit og frit inden for blandt andet salg, markedsføring og finansiering.

Hos netvaekst.dk kan virksomheder møde personer med mange års erfaring inden for forskellige brancher. De kan træde til og hjælpe med for eksempel:

  • Feedback og rådgivning til virksomheder
  • Pitchgrundlag til at skabe fornyet vækst
  • Nye indsigter og viden på nøgleområder
  • Medlemmer af et Advisory Board
  • Op til 15 timers gratis sparring

– Navnlig nystartede virksomheder kan have svært ved at finde de rette rådgivere, og ofte er deres netværk ikke så udbyggede. Det kan koste tid, besvær og penge at komme videre, og her tilbyder vi en genvej ved at hjælpe med opgaver som forretningsplaner og finansieringsforslag, det hele på nonprofit-basis, fastslår Ole Bay.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til:

Carl  Bokkenheuser på telefon 2028 88 38.

www.netvaekst.dk

Foto: netvaekst.dk tilbyder nonprofit-sparring

Kontakter


Emner


Nonprofit-sparring Erhvervsrådgivning Iværksætteri