Nivå Golf udvider med 18 hullers bane
Pressemeddelelse maj 5, 2006 Livsstil- og Nivå Golf Klub fejrer samtidig sit 10 års jubilæum.
Foruden indvielsen af den nye bane, fejrer klubben samme dag også sit 10 års jubilæum.
Begge begivenheder festligholdes i øvrigt i form af en række aktiviteter på dagen, hvor både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne.
Den officielle åbning af den nye 18 hullers bane sker kl. 9.00, hvor borgmester Olav Aaen klipper snoren på 1´ste tee. Herefter indvier klubbens medlemmer banen.
For alle andre er det muligt denne dag at spille på enten par 3 banen eller de 9 huller på Intermediate for kun 25 kr. i green fee. Booking af tider kan ske fra den 11. maj. Klubben anbefaler hurtig reservation, da der bliver rift om pladserne.
Der er også mulighed for at slå en spand bolde ud på driving rangen til en pris på kun10 kr. Desuden kan alle gøre et kup på shoppens markedsplads, hvor golfudstyr og beklædning er sat ned til lave jubilæumspriser.
For dem, der blot har lyst til at blive underholdt og tillige lære noget, bliver der afholdt golf clinics på driving rangen. Her viser trænerne, Anders Vallentin, Pierre Hillman og Joe Karsten Nørskov, hvad de kan tilbyde deres elever samt hvorledes undervisningen foregår. Bl.a. viser de eksempler på, hvordan man via videoudstyr kan give eleverne en større forståelse af deres sving. Endelig kommer Cirkus Thuen kl 15.30 og viser alle mulige og umulige måder, man kan ramme en golfbold på.
Nivå Golf ser frem til, at rigtig mange vil møde op og være med til at fejre dagen.
Yderligere information fås på www.nivaagolf.dk
Kontakter
Emner
Livsstil