PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/neon-s%C3%A6tter-kul%C3%B8r-p%C3%A5-boligen-4830

Neon sætter kulør på boligen

Pressemeddelelse januar 29, 2008 Mode

Neon lyser op og skaber opmærksomhed. Samme effekt vil Henriette Hyldgaard opnå med produkterne fra sin virksomhed "neon living". Hun laver ting til boligen med stor udstråling.

IGLOO CANDLE

- Det skal være funky, farverigt og rigtigt fedt. Jeg satser på de mennesker, som tør gøre tingene anderledes, svarer Henriette Hyldgaard.


- Det skal være sådan, at kommer man ind i et rum, hvor mine ting er repræsenteret, så skal det sige "pang". Også selvom det kun er et par puder i en sofa, eller en holder til en køkkenrulle.


Henriette Hyldgaard viser et af sine produkter frem. En neonpink holder i gennemsigtig plastik. Paperdee hedder modellen, som  forvandler selv en grålig genbrugsfarvet rulle papir til et stykke farverigt interiør.


Til andre af sine produkter bruger Henriette Hyldgård mere diskrete farver og lader motivet skabe opmærksomheden. En sæbedispenser er dekoreret med nøgne træer i sort og hvid, mens en sofapude har den sidste russiske zarfamilie i guldramme som motiv.


Prismæssigt placerer produkterne fra neon living sig i hullet mellem de dyre klassiske kollektioner og de store kædeforretningers hyldevarer.


- Man behøver kun købe få af mine ting for at få et nyt udtryk i sit hjem. De fylder meget. Mit prisniveau ligger på et leje, der gør, at folk kan skifte ud en gang i mellem. Efter min mening må boligen for eksempel gerne følge med årstiden, når det handler om farver og motiver i indretningen.


Kollektionerne fra neon living vil derfor også blive skiftet ud langt hyppige end det er tilfældet med de mere klassiske kollektioner.


Henriette Hyldgaard erkender, at hun tog et kæmpesats, da hun i efteråret 2007 forlod et fast job som designer i tøjbranchen for at starte eget firma.


- Jeg har valgt at sige, at jeg vil lave lige præcis det, jeg synes er fedt. Det er det, jeg brænder for, og så lukker jeg øjnene for den risiko, det er, at lave den slags high fasion produkter, siger Henriette Hyldgaard.

Kontakter


Emner


Mode