PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ndi-opruster-koncernen-yderligere-med-ny-cfo-24719

NDI opruster koncernen yderligere med ny CFO

Pressemeddelelse august 9, 2018 NDI Group Ny CFO

NDI opruster koncernen yderligere med ny CFO Anders Hybertz Pedersen ved roret. Som led i implementeringen af flere organisatoriske ændringer skal Anders Hybertz Pedersen være med til at optimere NDI-koncernen og sikre en fortsat professionel og effektiv arbejdsgang, som både kommer medarbejdere og kunder til gode.

Anders Hybertz Pedersen
Anders Hybertz Pedersen er ny CFO i NDI Group A/S

Anders Hybertz Pedersen har i mere end 10 år arbejdet for den internationale virksomhed Solar, blandt andet som CFO for virksomheden i både Tyskland, Belgien og Holland. Hos NDI glæder man sig over at få endnu en kompetent medarbejder med på holdet, der har den fornødne viden og erfaring til at løfte NDI Group A/S yderligere.

Den rette erfaring banede vejen  
NDI-koncernens nye CFO, Anders Hybertz Pedersen, har den erfaring som kræves for kunne varetage virksomhedens mange og forskelligartede opgaver. NDI er nemlig en international grossist på samme måde som Anders Hybertz Pedersens tidligere arbejdsplads, Solar. Det betyder, at han har de absolut bedste forudsætninger for at kunne optimere NDI-koncernen:

Hos Solar var jeg en aktiv partner for forretningen og arbejdede både med strategi, drift- og kapitaloptimering samt governance og compliance. Jeg har altså en bred vifte af arbejdsområder på mit CV, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kan bruge alle disse kompetencer nyttigt hos NDI Group,siger han. 

Fremtidige ændringer hos NDI Group
Hvad fremtiden byder på, er svært for Anders Hybertz Pedersen at spå om på nuværende tidspunkt, men én ting er sikkert: NDI skal fortsat skabe værdi for kunderne. René Kristensen, CEO hos NDI, ser i særdeleshed frem til at arbejdsgangene i virksomheden bliver optimeret:

Vi ser særligt frem til at arbejdsgangene kan blive optimeret ved implementeringen af ERP-systemet Dynamics AX. Derudover skal han være med til at udvikle NDI Groups strategi for de næste fem år, og så skal han naturligvis også være med at gøre NDI til en fortsat effektiv samarbejdspartner for vores kunder,fortæller René Kristensen.

Fuld opbakning fra baglandet
Anders Hybertz Pedersen er specielt taknemmelig for den tillid, som familien bag NDI Group har vist. Det betyder nemlig, at han kan få lov til at bruge den store værktøjskasse og erfaring, han har, som ligger udover hans kernekompetencer indenfor økonomifeltet:

Jeg kan i høj grad være med til at udvikle medarbejderne og forretningen, hvilket ultimativt kan skabe værdi for vores kunder – og det glæder mig meget, at menneskerne bag koncernen viser mig den tillid, det kræver for yderligere at kunne udvikle NDI Group,siger han.

Bag om NDI Group A/S
NDI blev grundlagt i Danmark i 1970 af Benny Kristensen, som startede med salg og montering af dæk i fritiden. Virksomheden er i de 45 år støt vokset til den største privatejede dækvirksomhed på det nordiske marked. NDI har i dag 18 kontor- og lagerfaciliteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland og har for længst markeret sig som en vigtig aktør i den europæiske dæk- og hjulbranche.

Kontakter


Emner


NDI Group Ny CFO