PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ndi-koncernen-opruster-p%C3%A5-det-danske-marked-24685

NDI-koncernen opruster på det danske marked

Pressemeddelelse juli 16, 2018 Ny salgsdirektør NDI Group A/S

Inden længe kan Kasper Thomsen, eksportdirektør hos NDI Group A/S, også skrive salgsdirektør for Danmark på CV’et. Her står han overfor at skulle løfte det danske marked på både salg, service og rådgivning - men det er absolut ikke fremmed territorie for ham.

Kasper thomsen
Kasper Thomsen, ny salgsdirektør hos NDI

Kasper Thomsen har i sine fire år hos NDI stået i spidsen for eksportmarkederne, hvor han har været med til at sikre en positiv udvikling med tocifrede vækstrater årligt. Nu er han klar til også at overtage det danske marked og effektivisere forretningen.

Ny salgsdirektør skal booste det danske marked
Når Kasper Thomsen sammen med virksomhedens danske sælgere overtager ansvaret for salget i Danmark, betyder det, at NDI fremover kan udnytte sine ledelsesmæssige ressourcer yderligere og på sigt tilbyde kunderne bedre rådgivning og konkurrencedygtige priser. Kasper Thomsen fortsætter nemlig med at have ansvaret for eksporten til lande udenfor Norden, der ledes af fire area sales managers. Og med et så kompetent og professionelt eksportteam i ryggen giver det i allerhøjeste grad Kasper mulighed for at kunne optimere på det danske marked, samtidig med at han stadig har ansvaret for NDI’s eksport:

’Med vores fire stærke area sales managers på eksportmarkederne, ser jeg frem til at få et udvidet ansvar på det danske marked. Jeg ser specielt frem til at samarbejde med danske sælgere og kunder, og jeg vil fortsat værne om NDI’s kerneværdier og gøre mit bedste for, at vi leverer markedets bedste service,’fortæller Kasper.

Med Kasper ved roret er NDI’s eksportforretning mere end fordoblet over de seneste fire år, og dén vækstrate håber både Kasper og NDI at kunne tage med sig på det danske marked.

Bag om NDI Group A/S
NDI blev grundlagt i Danmark i 1970 af Benny Kristensen, som startede med salg og montering af dæk i fritiden. Virksomheden er i de 45 år støt vokset til den største privatejede dækvirksomhed på det nordiske marked. NDI har i dag 18 kontor- og lagerfaciliteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland og har for længst markeret sig som en vigtig aktør i den europæiske dæk- og hjulbranche.

Kontakter


Torben Paulin

Managing Director
NDI Group A/S
TPAU@********** Vis...
7615**************** Vis...

Emner


Ny salgsdirektør NDI Group A/S