PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/n%C3%A5r-overd%C3%A5dighed-er-en-dyd-1304

Når overdådighed er en dyd

Pressemeddelelse maj 2, 2005 Landbrug og Fiskeri

Rosen med rod til de særligt store buketter er opfundet og nem at få fat i

Palace 2 maj 2005
Ind imellem er et overdådigt rosenflor lige netop det, der skal til for at gøre en stemning helt perfekt. Men det er jo de færreste forundt at kunne gå til blomsterhandleren og købe 40-50 langstilkede, afskårne roser til en buket med begrænset holdbarhed.
Så det er godt, at der findes en anden løsning, som også er brugbar for alle de, der ikke har det helt store overskud på privatbudgettet.

Poulsen Roser A/S har gennem mange års seriøst og målrettet arbejde udviklet en særlig potterose, der gør sig godt i store krukker både ude og inde samt i fyldige blomsterarrangementer, for eksempel til konfirmationen eller brylluppet.
PALACEŽ-rosen hedder den. Man kan ligefrem høre på navnet, at den er skabt til at føre sig frem med et overvældende, fyldigt flor.

PALACEŽ-rosen blomstrer næsten konstant, når den bliver passet korrekt. Den findes i 38 varianter med farver, der spænder fra de klassiske røde og gule til rent hvide over et hav af både sarte og stærke nuancer der imellem.
Nogle af sorterne er uden duft, andre dufter som vilde roser. Et karakteristisk træk hos denne potterose er, at den oftest har et særligt mørkt og skinnende løv.

Al PALACEŽ-rosens skønhed passer perfekt til store krukker på terassen, altanen eller bare på et særligt, skattet sted i haven. Men potterosen er ikke for stor til, at man på samme måde kan have glæde af den indenfor, også i en lidt stor krukke på gulvet.

Roserne kan købes i supermarkeder, byggemarkeder og hos visse blomsterhandlere.

Poulsen Roser A/S med hovedsæde i Fredensborg har 127 års erfaring i at udvikle nye sorter af roser og clematis. Firmaet har modtaget et utal af medaljer for deres produkter og er leverandør til Det Kgl. Danske Hof. Hvert sekund døgnet rundt sælges der to Poulsen-roser et eller andet sted i verden. Planterne produceres i dag i flere end 50 lande. Firmaet drives af stifterens oldebarn, Pernille Olesen og hendes mand, Mogens N. Olesen.

Læs mere på www.poulsenroser.dk


Billedtekst:
Denne skønhed er en PALACEŽ-rose, der bærer navnet . Den overdådige rose på rod er som skabt til blomsterarrangementet til det særligt betydningsfulde selskab.

Kontakter


Emner


Landbrug og Fiskeri