PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/n%C3%A5r-man-er-to-om-at-dele-4132

Når man er to om at dele

Pressemeddelelse oktober 8, 2007 Hus og Have

Smart opsats til mikrobølgeovnen gør det muligt at varme to tallerkener mad på én gang

9220 1
Der er mange fordele ved at tilberede maden i mikroovn. Grøntsager og vitaminer bevares, og det er ikke nødvendigt at anvende fedtstoffer i tilberedningsprocessen. Dermed bliver måltidet både sundt og fedtfattigt.

Og så er der det praktiske aspekt. Maden kan komme lige fra frys til varme, og den er klar på et øjeblik. Pladsen i mikroovnen er imidlertid så lille, at den kun kan rumme én tallerken ad gangen, og til tider ville det være rart, om to kunne have maden klar på samme tid.

Varm maden på én gang
Med Plast Teams nye tallerkenopsats kan man sætte to tallerkener oven på hinanden, så ingen behøver vente på den varme mad. Opsatsen er en lille let konstruktion i et plastmateriale, som tåler høj varme.

Tallerken holder maden adskilt
Hvis man samtidig anvender den smarte tallerken, som ligeledes kan gå direkte fra fryser til mikroovn, behøver man alene åbne ventilen, for at maden kan blive varmet. Tallerkenen er ruminddelt, så madvarerne ikke blandes sammen. Ved hjælp af et lille hjul kan man indikere, hvornår maden er sat i fryseren. Ideel for eksempel til ældre mennesker, som sætter pris på overskuelighed og nemhed i hverdagen.

Billedetekst:
Med Plast Teams nye tallerkenopsats kan man varme mad til to personer på en gang.

Emner


Hus og Have