PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mystery-shopping-vinder-frem-i-krisetider-6465

Mystery shopping vinder frem i krisetider

Pressemeddelelse januar 9, 2009 Økonomi

Mystery shopping er et begreb, der de senere år har udviklet sig fra detailhandlen til servicefagene. Og branchen mærker bestemt ikke nedgang i disse tider.

Virksomhederne er nemlig meget opmærksomme på, at måle medarbejdernes serviceniveau og indsatsen overfor kunderne. I nedgangs tider synes det ekstra vigtigt at styrke kundeloyaliteten.

Brian Rosenberg direktør i Servicemind (tidligere IQS) udtaler: "Vi hører dagligt, at virksomhederne skærer alt overflødigt væk i øjeblikket for at forberede sig på krisen. Vi har dog ikke mærket at virksomhederne skærer i servicemålingen, - det er vigtigt for virksomheden nøjagtigt at kunne måle salgsindsatsen og servicen overfor kunden - Målinger, der gør at virksomheden sikre, at det er de helt rigtige beslutninger der træffes."

Også hos Magasin er man enig heri. HR direktør i Magasin Fredrik Nielsen siger: "I Danmark taler alle om et faldende marked. For vores vedkommende har det i den forbindelse været yderligere vigtigt, at fastholde analysen af vores service. Det er vigtigt for os at vide, hvad den moderne shopper forventer og oplever i vores forretninger. Vi skal altid og specielt i disse tider sikre, at vores kunder er loyale samt at de for en unik oplevelse i Magasin"

For yderligere uddybning venligst kontakt Brian Rosenberg +45 25 40 35 35 

Danmarks største udbyder af Mystery shopping skiftede 15. oktober navn fra IQS A/S til Servicemind A/S. Servicemind, der tidligere opkøbte Consensus Management Research, har i dag 15 medarbejdere, samt 10.000 Mystery Shoppere fordelt over det meste af verden.

Begrebet Mystery Shopping blev introduceret i USA i slutningen af 1940'erne, idet man ønskede at gennemføre nogle observationer og målinger af medarbejdernes serviceydelser overfor kunderne. I slutningen af 1990'erne begyndte flere og flere virksomheder i Danmark at gøre brug af denne form for måling. Målingerne startede i detailhandlen, men flere udbydere så som ejendomsmæglere gør i dag også brug af Mystery shopping.

Kontakter


Emner


Økonomi