PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mw-data-har-ansat-ny-seniorsystemudvikler-erik-nejsum-er-toptunet-i-dynamics-ax-2012-17715

MW data har ansat ny seniorsystemudvikler: Erik Nejsum er toptunet i Dynamics AX 2012

Pressemeddelelse februar 17, 2014 Erp Erik nejsing MW data Microsoft dynamics ax 2012

MW data udvider igen og har nu ansat seniorsystemudvikler Erik Nejsum til Aalborg-afdelingen. Erik er uddannet cand.merc. i logistik og er certificeret i AX 2012-udvikling samt -installation og -konfiguration.

Eriks Nejsums AX-karriere startede hos BoConcept og fortsatte hos IDE Møbler, hvor han har arbejdet med support, udvikling og som teknisk ansvarlig; primært med modulerne Retail, Salg, Lager, Indkøb og Finans. 

Erik Nejsum har kodet Microsoft Dynamics AX i de seneste ni år af sin karriere; heraf de sidste to år som systemudvikler med fuldt fokus på Dynamics AX 2012 hos Dynamics-leverandøren Bredana i Vejle. 

Stor erfaring med problemstillingerne ved virksomheders daglige drift

Allerede fra sin første arbejdsdag vil Erik Nejsum kunne bidrage med sin store viden i MW datas kompetente udvikler-team: 

”Én af fordelene ved at have siddet i driftsafdelinger er, at man kender til de problemstillinger, der kan være ved den daglige drift. Jeg har samtidig fået erfaring med udvikling og drift af integration til systemer, der ligger op imod Dynamics AX, eller Axapta.  Det drejer sig om f.eks. webshops, andre ERP-systemer, EDI osv. 

Gennem driftsopgaver har jeg fået et vist kendskab til databaser og Performance Tuning, ligesom jeg har stået for et større Data Warehouse-projekt. 

Endelig har jeg været primær udvikler på en fuld opgradering - af både applikation og data - fra Dynamics AX 4.0 SP2 til Dynamics AX 2012 R2 i en mellemstor dansk produktionsvirksomhed.” 

En tidligere Danmarksmester og europamester i amerikansk fodbold

Erik Nejsum er ikke kun ”verdensmester” i Microsoft Dynamics AX.

I 25 år frem til år 2013 var Erik aktiv inden for amerikansk fodbold, hvor han har fungeret som både spiller, træner og bestyrelsesmedlem, bl.a. i klubberne Herning Hawks og Triangle Razorbacks.

Erik Nejsum har deltaget i 13 danske finaler og vundet de syv. Dertil kommer to europæiske finaler, hvoraf én endte med guldmedalje og en titel af europamester.

Emner


Erp Erik nejsing MW data Microsoft dynamics ax 2012